OnePlus 7 Pro specifikationer lækket

OnePlus 7 ser ud til at blive en okay interessant opdatering - særligt Pro-versionen kommer med et par gode forbedringer.

OnePlus 7 Pro specifikationer lækket

Den seneste tid er der kommet rygter om OnePlus 7 fra både højre og venstre. Vi har hørt, at der skal komme tre varianter, hvor den ene bliver en OnePlus 7 Pro og en anden den 5G-model, OnePlus har talt om et godt stykke tid. OnePlus Pro-navnet lugter jo af det bedste af det bedste, og det er da også det, de nyeste lækkede oplysninger om netop den version lover. De lækkede oplysninger giver os nemlig en masse detaljer om både hardware og andre specifikationer.

 

OnePlus 7 Pro – god til gaming

Tidligere har OnePlus-telefonerne haft FHD eller FHD+-opløsning og benyttet Optic AMOLED-teknologi. Men denne gang ser det ud til, at vi kan få QHD+-opløsning i OnePlus 7 Pro samt en 90 Hz-opdateringshastighed, hvor en smartphone sædvanligvis har en opdateringshastighed på 60Hz.

Telefoner specialiseret på gaming som Razer Phone har en opdateringshastighed på 120Hz.

En hastighed på 90Hz vil give mere flydende animationer og det i en telefon til en overkommelig pris.

Se også: Priser på OnePlus

 

Batteri på 4.000 mAh – men stadig ingen trådløs opladning

Det eneste, det ”koster” er et lidt større strømforbrug. Men det gør måske ikke den store forskel i OnePlus 7 Pro, for blandt de nye lækkede oplysninger finder vi også, at telefonen skal få et batteri på 4.000 mAh samt understøttelse af 30W Warp Charge, der er OnePlus’ lynopladningsteknologi.

Der bør med andre ord være masser af kraft og saft i OnePlus 7 Pro til at køre en bedre skærm. Desværre betyder det også, at den ikke kommer til at understøtte Qi trådløs opladning. Det kommer nok først til at ske på det tidspunkt, hvor Qi-teknologien er lige så hurtig som almindelig kabelopladning.

Se også: Test af OnePlus

 

Tre kameraer på bagsiden

Udover disse interessante nyheder, siger de nye rygter også, at OnePlus 7 Pro får USB 3.1, hvilket skulle give hurtigere dataoverførsel, samt et triple kamera. Blandt sensorerne skal være en RGB-sensor, en vidvinkel og en telelinse, altså samme setup, som vi kender fra Galaxy S10 og S10 Plus.

Derudover får den formentlig også et kamera, der kan skydes på på fronten til selfies.

På papiret vokser der en imponerende OnePlus 7 Pro frem, så nu håber vi på, at den imponerer lige så meget i virkeligheden, især hvis alle disse rygter viser sig at være sande.

Se også: Nyheder om OnePlus

Det sidste nye i sagen

Tematikken slutter ikke her. Patricio Juarez gik videre med sagen. 15/4/2019 publicerede vi artiklen; OnePlus 7 i tre versioner: Standard, Pro og 5G – Læs fortsættelsen her. Absolut seneste nyt om temaet kan du finde her.