OnePlus 7 lækket på billeder – får udskydeligt selfie kamera

OnePlus 7 ser ud til at få en for selskabet noget ekstravagant feature med et selfie-kamera, der skydes ud ved brug.

OnePlus 7 lækket på billeder – får udskydeligt selfie kamera

Der har været tale om, at OnePlus 7 ville få næsten rammefri front kun med skærm og ingen notch, men spørgsmålet har været, hvordan de ville håndtere det? Ville OnePlus gøre som Samsung med punch hole til selfie kameraet eller ville de gøre som Oppo eller Vivo, der har et kamera, der kan skydes ud foroven? Oppo og OnePlus har samme ejere, så det ville være naturligt at gå den vej med et motordrevet selfie-kamera.

 

OnePlus 7 får udskydeligt selfie kamera

Noget tyder på, at det er netop hvad OnePlus vælger at gøre – at bruge Vivo / Oppo-løsningen. Det viser nye billeder fra Slashleaks i hvert fald på det sociale medie Weibo.

Her kan man se en mobil med et firkantet pop-up selfie-kamera. Oppo fik en del opmærksomhed med deres løsning, men OnePlus får allerede lidt kritik. OnePlus er kendt for ikke at falde til gimmicks eller ekstravagante funktioner og derfor strider et sådant pop-up kamera imod det image, lyder det.

Se også: Priser på OnePlus telefoner

 

Strider lidt imod OnePlus’ image

Det lyder som en sjov idé med sådan en funktion, der ser helt James Bond-agtig ud i brug, men OnePlus er rigtig nok kendte for at holde tingene simple og enkle at bruge. Et motordrevent selfie-kamera lyder derimod ikke simpelt og det er ikke svært at forestille sig, at sådan en løsning er skrøbelig.

Vi bruger selfie-kameraet til andet end at tage selfies med – det bruges også til at låse telefonen op med med ansigtet, så det er en funktion, man vil bruge meget i løbet af dagen. Man kan også være lidt bekymret for prisen med sådan en løsning. OnePlus er nemlig også kendte for at have gode telefoner til prisen og det bliver spændende at se, om den slags løsninger vi ser her vil presse prisen op – det må i hvert fald være en dyrere løsning end en notch eller punch hole.

Se også: Nyheder om OnePlus 7

Temaet er ikke slut

Redaktionen har fulgt udviklingen og her er fortsættelsen på historien. Steen Jørgensen gik videre med sagen. 28/2/2019 kørte vi en artikel omkring Ingen trådløs opladning eller 21:9-skærm til OnePlus 7Klik her og læs videre.. Seneste nyt om emnet kan du finde her.