oneplus 7t pro mclaren edition

OnePlus 7T Pro McLaren Edition – se dansk pris og salgsstart

OnePlus 7T McLaren er inspireret af det velkendte McLaren-design og er en hyldest til den legendariske bilproducent. Samarbejdet startede sidste år og det fortsætter i år.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

”Vi er enormt glade for igen at arbejde sammen med McLaren og bruge det ikoniske bilmærke som inspiration. Denne limited edition-smartphone er en hyldest til begge brands’ jagt på det ypperste, og resultatet er den bedst mulige smartphone-oplevelse,” fortæller Pete Lau, grundlægger og CEO i OnePlus .

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Mike Flewitt, CEO i McLaren Automotive kalder sidste års ’Salute to Speed’-lancering for en succes og de er glade for endnu en gang at kunne lancere en limited edition-smartphone sammen med OnePlus. “Vi er begge visionære brands, hvis jagt på innovation når et højdepunkt med OnePlus 7T Pro McLaren Edition”.

Se også: Anmeldelse af OnePlus 7T Pro

 

Design inspireret af McLaren-bilerne

Inspireret af McLarens enestående tilgang til design er OnePlus 7T Pro McLaren Edition en “kombination af kraft og skønhed”, som OnePlus så ubeskedent formulerer det. Den ikoniske papaya-orange farve ses diskret på OnePlus 7T Pro McLaren Edition som en hyldest til McLaren Racing, og de velkendte farver ses da også på McLarens nuværende Formel 1-racere.

Coveret på OnePlus 7T Pro McLaren Edition er nøje designet med Alcantara, et sammensat stofmateriale, der resulterer i en blød følelse i hånden, og som sikrer stor holdbarhed og et mere sikkert greb.

 

Skræddersyet McLaren-software

McLarens visuelle udtryk kommer til live med eksklusive animationer, temaer og baggrunde. Ved låst skærm ses et minimalistisk ur, der er inspireret af McLarens instrumentbræt. Og ved notifikationer lyser skærmens kurvede kanter op i et papaya-orange skær. Derudover er der unikke ikoner, der kun er tilgængelige på OnePlus 7T Pro McLaren Edition.

OnePlus 7T Pro McLaren har 256 GB UFS 3.0-lagerplads og 12 GB RAM – derudover er den specifikationsmæssigt lige som den almindelig e7T Pro.

Se også: Sammenlign priser på OnePlus telefoner

Pris og salg i Danmark

Den kommer til salg i Danmark fra den 5. november til en pris på 6.499 kroner. Oplaget vil være begrænset.

Se også: Pris på OnePlus 7T Pro