OnePlus 8 Lite kan blive selskabets retur til billige mobiler

Rygter siger, at OnePlus 8 lite kan blive selskabets første egentlige billige mobil i flere år efterhånden. Den skal komme næste år.

OnePlus 8 Lite kan blive selskabets retur til billige mobiler

Nye rygter fra OnLeaks og 91Mobiles indikerer, at OnePlus kan være på vej med en ny mobil, der samtidig kan blive selskabets retur til de rigtigt billige mobiltelefoner. De animerede billeder, der er blevet postet, skal efter sigende være af OnePlus 8 Lite.

OnePlus 8 Lite – billig mobil

Den skal være en model i den billigere ende og med specifikationer, der placerer den under de andre to modeller, der siges komme fra OnePlus, nemlig OnePlus 8 og OnePlus 8 Pro. I stedet for de triple kameraer, de to andre modeller rygtes at have, skal 8 Lite have et dual kamera.

Det ser dog ud til, at en af sensorerne er en dybdesensor. Også den buede skærm skal være sparet væk på Lite-modellen. Der kan også blive tale om en billigere processor og andre mere beskedne specifikationer. Samtidig ser det faktisk ikke ud til, at man behøver at gå på kompromis i stor stil. 8 Lite kommer efter sigende til at få hole-punch kamera, ligesom de andre modeller i 8-serien, og det ser også ud til, at fingeraftrykslæseren sidder under skærmen. Vi ser den i hvert fald ikke nogen andre steder.

Formentlig bliver der tale om en skærm på 6,4 eller 6,5 tommer, men nok ikke en 90 Hz OLED-skærm.

Se også: Find bedste pris på OnePlus 7T

 

Pris på OnePlus 8 lite

Stemmer det, at der kommer en 8 Lite-model, er det ikke til at sige, om den skal komme samtidig som de andre to modeller i 8-serien, det må tiden vise. Men med tanke på, at også OnePlus-telefonerne er steget lidt i pris de senere år, vil det ikke være overraskende, hvis selskabets vælger at komme med en Lite-model.

En OnePlus 7T Pro har for eksempel en pris fra 5.700 kroner, og en Lite-model kan være noget for de OnePlus-fans, der savner de væsentligt billigere flagskibe, der engang var selskabets kendetegn. Vi kan kun gætte på en pris, men kan de komme under 4.000 kroner uden at gå alt for meget på kompromis med kvaliteten, vil det formentlig kunne booste salget af selskabets telefoner godt.

Se også: Nyheder om OnePlus 8 Lite