OnePlus 9 Pro lanceret: Vil være den bedste kameramobil

OnePlus 9 Pro skal vise Samsung og iPhone, hvordan man laver en kameramobil - og en premium-mobil i det hele taget. Se specs og pris.

OnePlus 9 Pro lanceret: Vil være den bedste kameramobil

OnePlus lancerer i dag den længe ventede OnePlus 9-serie, der består af OnePlus 9 Pro og OnePlus 9. OnePlus 9-serien er udviklet i samarbejde med kameraproducenten Hasseblad. De leverer ‘Hasselblad Camera for Mobile’ til begge telefoner, der ellers også har den nyeste skærmteknologi og banebrydende trådløs opladning. Specifikationer og funktioner på OnePlus 9 Pro.

Specifikationer og funktioner på OnePlus 9 Pro

Hasselblad Camera for Mobile – skal give kameramobil i verdensklasse

OnePlus har siden selskabets første telefon fået ros for at lave rigtig gode telefoner til prisen, men på kameraet har de fået kritik for ikke at kunne matche de bedste kameratelefoner på markedet. Det skal et stort anlagt samarbejde med Hasselblad lave om på. Med kamerasystemet ‘Hasselblad Camera for Mobile’, der beskrives som “et nybrud inden for smartphone-fotografering”, vil OnePlus vise kunderne, at de kan lave kameratelefoner på niveau eller bedre end Samsung og Apple.

Pete Lau, topchef hos mobilproducenten, forklarer, at det nye samarbejde giver mere præcise farver og en fantastisk billedkvalitet.

Med ‘Hasselblad for Camera for Mobile’ kommer Hasselblads farvebehandling for første gang nogensinde til live i en smartphone. Med OnePlus’ nye standard for farvekalibrering, Natural Color Calibration with Hasselblad, får brugerne mulighed for at tage billeder med endnu mere naturtro og præcise farver.

Natural Color Calibration, der er det første resultat af det langsigtede partnerskab mellem OnePlus og Hasselblad, har været måneder undervejs og er blevet til ved en række laboratorietest og finjusteringer fra både Hasselblad-ambassadører og OnePlus’ eget udviklingsteam.

Det primære kamera er på 48 megpaixel bygget ind i en specialdesignet IMX789 billedsensor, udviklet i samarbejde med Sony, sammen med en 1/1.4” stor billedsensor. Resultatet er hurtigere fokus-hastigheder, fire gange så mange farveinformationer for bedre farvegengivelse samt mere stabile billeder ved videooptagelser, forklarer OnePlus.

Ultra-wide 50 megapixel kamera

Det mest interessante ved kameraet er formentlig det ultra-wide 50 megapixel kamera med 1/1.56”, der sidder i telefonen. Det er en Sony IMX766 billedsensor, der skulle give en forbedret billedkvalitet med mindre støj.

En 8 megapixel telefotolinse giver mulighed for en 3.3x (77mm) zoom med optisk billedstabilisering, der reducerer sløring og når et max ved 30 x digitalt zoom. Et dedikeret monokromt kamera understøtter det primære kamera og tilføjer detaljer og nuancer ved sort/hvid billeder, mens et såkaldt tilt-shift objektiv giver mulighed for kreative miniatureeffekter.

Se også: Telefoner der tager de bedste billeder

Stor skærm med LPTO-teknologi

OnePlus 9 Pro kommer med skærmen Fluid Display 2.0 med integreret LPTO-teknologi. LPTO-teknologien gør det muligt for skærmen automatisk at justere opdateringsfrekvensen fra 120hz helt ned til 1hz alt efter brugerscenarie. Det giver et markant lavere strømforbrug.

Med Hyper Touch teknologi får brugerne en endnu hurtigere respons, når man spiller bestemte spil, hvilket bl.a. sker ved at øge synkroniseringshastigheden mellem processor og skærm til 350hz – op til seks gange hurtigere end tidligere.

Se også: Telefoner med bedste display

Kraftfuld processor og enorm hurtig brugerflade i 9 Pro

Med den nyeste Qualcomm Snapdragon 888 processor får man telefoner, der har enorm hurtig brugerflade, også når man presser den med heftige spil og apps. Den har 25 procent hurtigere CPU-performance og 35 procent hurtigere grafik-rendering ned OnePlus 8.

Kombineret med LPDDR5 RAM – enten 8 eller 12 GB RAM – og UFS 3.1 hukommelse får man en meget kraftfuld mobil. Samtidig understøtter OnePlus 9 Pro 5G via et fuldt integreret X60 5G Modem-RF system til enormt hurtig 5G.

Brugerfladen er Android 11 med OxygenOS 11 lagt henover. OnePlus lover to store opdateringer af Android, så den får mindst Android 13. Vi kan dog godt sætte næsen op efter også at se Android 14 i telefonen, da OnePlus plejer at være ret rundhåndede med Android-opdateringer.

Se også: Telefoner med hurtige brugerflader

Batteri med super hurtig opladning – også trådløst

Med Warp Charge 65T får brugerne én dags strøm på kun 15 minutter – og kan oplade batteriet fra 1-100 procent på kun 29 minutter. Og med Warp Charge 50 Wireless kan brugerne få OnePlus’ hurtigste trådløse opladningsteknologi. Det skulle tage under 45 minutter at lade den op fra 1-100 procent trådløst.

Batteriet er 4.500 mAh, hvilket ikke er vildt meget, men det er en acceptabel størrelse.

Se også: Telefoner med lang batteritid

Vandtæt design

OnePlus 9 Pro lægger ikke nye alen til anderledes design, men det er genkendeligt OnePlus og man får i hvert fald en flot mobil.

OnePlus 9 Pro kommer i tre naturinspirerede farvekombinationer – Morning Mist, Pine Green og Stellar Black. Den er også IP68-klassificeret med vand- og støvmodstand.

Se også: Find bedste priser på OnePlus 9 Pro

Pris og tilgængelighed for OnePlus 9 Pro

OnePlus 9 Pro kan forudbestilles fra i dag den 23. marts kl. 16.30 og den vil være tilgængelig via Telia, Call me, 3DK, Oister, Telenor, CBB, YouSee, Telmore, Proshop og Elgiganten.

OnePlus 9 Pro med 8 GB RAM og 128 GB lagerplads har en vejledende pris på 6.999 kroner.

Modellen med 12 GB RAM og 256 GB lagerplads har en vejledende pris på  7.999 kroner.

Se også: Nyheder om OnePlus

Seenste nyt om emnet

Temaet er stadig aktuelt. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. 19/3/2021 kørte vi en historie med fokus på Samsung: Fingeraftrykslæser skal gøre det sværere at stjæle biler – Læs fortsættelsen her. Seneste nyt om temaet finder her.