OnePlus Fold skal præsenteres i New York til august
Den første foldbare smartphone fra OnePlus kommer i tredje kvartal af året, det har selskabets CEO Pete Lau selv fortalt. Et nyt rygte fra en sædvanligvis pålidelig kilde giver os nu nogle flere detaljer.
Blandt om, hvor telefonen bliver lanceret.
Se også: Test af foldbare telefoner
Lancering og globalt salg
For det første skal telefonen tilsyneladende præsenteres i New York i første halvdel af august. Det betyder, at den bliver præsenteret blot en eller to uger efter Samsungs Galaxy Z Fold5 og Flip5, hvis vi ellers skal stole på de seneste rygter om Samsungs næste Unpacked-event 26. juli.
Derudover siges det, at telefonen rulles ud globalt – det i modsætning til for eksempel Google Pixel Fold, der kun kom ud i udvalgte lande, blandt andet ikke Danmark.
Det betyder selvfølgelig, at den kommer ud på markedet i USA, Indien, Danmark og alle andre lande, der i dag har OnePlus-telefoner på hylderne.
Se også: Bedste foldbare telefon til virksomheder
Kan være en OnePlus-version af Oppo N3
Interessant nok siges det, at Oppo sender sin N3 på markedet i Kina i august, og de seneste rygter nævner noget om, at OnePlus Fold kan være tænkt som en international version af den telefon.
Oppo og OnePlus arbejder tæt sammen og har de samme ejere, så formentlig kan der være noget om den snak.
Se også: Bedste kameratelefon
Forventede specs på OnePlus Fold
Hvis det stemmer, får den have en indvendig foldbare skærm på otte tommer med opløsning i QHD+ samt en udvendig skærm på 6,5 tommer i FHD+, begge med en refresh rate på 120 Hz.
Indeni sidder Snapdragon 8 Gen 2-chipsettet, op til 16 GB LPDDR5 RAM og op til 512GB UFS 4.0-hukommelse. OnePlus Fold forventes at have Android 13 med OxygenOS 13.1 med fra starten. Sker det, vil det være lidt af en skuffelse med tanke på, at den lanceres nogenlunde samtidig med, at Google lancerer Android 14.
De sidste specifikationer, vi kender til, giver telefonen et batteri på 4.800 mAh med support af 80W opladning med kabel, en hovedsensor på 50 megapixel med OIS, en ultravidvinkel på 48 megapixel og en periskoptelelinse på 32 megapixel samt et selfiekamera til hver skærm på 32 megapixel.
Se også: Nyheder om OnePlus