OnePlus lancerer Nord ved hjælp af augmented reality
Vi har den seneste tid hørt, at OnePlus ville komme med en ny smartphone i mellemklassen. Rygtet har vist sig at stemme. Nu har selskabet så også meddelt, at de officielt vil præsentere telefonen, OnePlus Nord, 21. juli og det ved hjælp af augmented reality.
OnePlus Nord præsenteres med AR
Det kommer til at blive verdens første AR-lancering af en smartphone. Det er endnu uvist, hvordan det hele kommer til at foregå, så vi ved ikke rigtigt, hvad vi skal forvente. OnePlus fortæller dog, at man skal have en god internetopkobling, hvis man vil kigge med og kunne deltage i den fulde oplevelse.
Man kan forestille sig, at det ved hjælp af AR bliver muligt for seerne eller deltagerne at holde og måske selv unboxe telefonen, uden at behøve at behøve at være til stede fysisk. Det er et interessant koncept og ganske nytænkende. Med tanke på, at store dele af verden stadig eller igen er i lockdown, giver det god mening med et virtuelt event.
Se også: Find billig OnePlus 8
Kort om telefonen
Vi har allerede hørt lidt om specifikationerne for OnePlus Nord. Her hedder det sig, at den for Qualcoms Snapdragon 765G-chip, og at telefonen kommer til at ligge på en pris under 500 dollars – formentlig en dansk pris på under 4.000 kroner.
En webforhandler har i øvrigt allerede afsløret de fleste specifikationer på OnePlus Nord.
Hvis du er interesseret i at deltage i eventet, når det finder sted, er det bare at downloade Nord Launch-appen fra OnePlus. Den ligger allerede ude til Android, og skal også være på vej til iOS.
Se også: Nyheder om OnePlus