OnePlus Nord CE5 nærmer sig lancering
OnePlus Nord CE5 ser ud til at være tæt på en officiel lancering, efter at enheden netop er dukket op i den indiske BIS-certificeringsdatabase under modelnummeret CPH2717.
Certificeringen antyder, at en officiel præsentation kan finde sted allerede i juni – en smule senere end de tidligere rygter, der pegede på en lancering i maj.
Se også: Bedste pris på OnePlus telefoner
Nord CE5 kan få kæmpe batteri
Den kommende Nord CE5 ventes at byde på en række solide specifikationer, herunder en 6,7-tommer flad OLED-skærm med 120 Hz opdateringshastighed. Under motorhjelmen finder vi efter sigende MediaTeks nye Dimensity 8350-chipset, som understøttes af et 7.100 mAh batteri med hurtigopladning på hele 80W.
Vi skal ikke forvente at se hele 7.100 mAh i den danske eller europæiske version, da EU har nogle regulativer, der gør, at mobilbatterier som udgangspunkt skal overholde nogle tekniske specifikationer, der gør det mere besværligt og dyrere med så kraftfulde batterier i en mobil.
Se også: Telefoner med lang batteritid
Tyder på godt kamera
Kameraopsætningen inkluderer en 50 MP hovedsensor (Sony Lytia LYT-600) og en 8 MP ultravidvinkel (Sony IMX355), mens selfie-kameraet på fronten lander på 16 MP. Det peger på et rigtig fint kamera – i hvert fald for priseklassen.
Dertil kommer funktioner som 8 GB RAM, 256 GB lagerplads, en hybrid SIM-slot, IR-blaster, fingeraftrykslæser under skærmen og stereohøjttalere.
Med en kombination af høj ydeevne, stort batteri og solidt kamera, ser Nord CE5 ud til at blive en attraktiv mellemklassemodel.
Se også: Telefoner med bedste kamera
Pris på OnePlus Nod CE5
Forgængeren Nord CE4 kom på markedet med en vejledende pris på 2.699 kroner – i dag koster den fra cirka 1.700 kroner. Vi kan forvente en mindre prisstigning på CE5 – vores bud lyder på 2.999 kroner.
Se også: Nyheder om OnePlus