OnePlus TV forventes at blive lanceret den 26. september – med OLED skærm
Den 26. september oplyses nu at blive datoen for lanceringen af OnePlus TV. Tilbage i juni lød det, at den var lige på trapperne uden at der blev sat en præcis dato for lanceringen – men den er altså kommet nu. Dog er den ikke bekræftet af OnePlus selv.
OnePlus TV lancering den 26. september
Selvom det ikke forventes, at OnePlus TV kommer med det aller ypperste inden for fjernsynsteknologi, så forventer vi trods alt, at de kommer med en fjernsyn, der giver masser af smæk for skillingen. Lige som selskabets telefoner aldrig har været state of the art, når vi taler specifikationer – hvis vi ser bort fra den allernyeste 7 Pro-telefon, så har de altid været garant for høj kvalitet i forhold til prisen.
Og det er formentlig det, de nu forsøger at gøre det samme med på tv-fronten.
Det er Twitter-brugeren Ishan Agarwa, der påstår at kende datoen for lanceringen af det nye produkt.
“OnePlus planlægger at lancere deres nye TV-serie mellem den 25. og 30. september. En anonym men pålidelig kilde siger, at den 26. september formentlig bliver den præcise dato, men det er ikke bekræftet endnu”, lyder det således fra Agarwa.
Se også: Find priser på de bedste OnePlus mobiler
Kan komme i versioner med OLED
Agarwa fortæller samtidig, at der kommer flere forskellige varianter af fjernsynet og nogle af dem kommer med OLED-skærm. Rygterne ind til nu har ellers sagt, at der formentlig ikke bliver tale om, at deres fjernsyn kunne få OLED, så det er altså godt nyt. Det bliver spændende at se, hvor meget man skal betale for sådan et fjernsyn.
Det er i øvrigt heller ikke slået fast endnu, om det bliver muligt at købe OnePlus TV – uanset udgave – i Danmark eller om den nye produktserie er forbeholdt enkelte lande i første omgang. Det er i hvert fald nærliggende at forvente, at lande som USA og England får fjernsynet og måske også Indien, der er et meget vigtigt land for OnePlus.
Se også: Nyheder om OnePlus TV
De billigste priser på OnePlus telefoner finder du på Mobilpriser.dk