OnePlus X blev en enlig svale – ingen opfølger
OnePlus X ser ud til at blive en enlig svale, ifølge administrerende direktør Pete Lau – og han burde jo om nogen vide, hvad der sker i selskabet.
Det betyder, at selskabets ikke-flagskibs-model må undvære en storebror.
Se også: Priser på populære mobiltelefoner
Ingen opfølger til OnePlus X kan virke underligt
Dette kan synes lidt underligt, da OnePlus X takket være sine middelklasse-specifikationer var det åbenlyse valg for OnePlus-fans, der ikke ville bruge en formue på en af de dyre modeller.
Samtidig var den en rigtigt god middelklassemobil med Snapdragon 801-chip, en AMOLED fuld HD skærm på 5 tommer, 3 GB RAM og 16 GB intern hukommelse, der kan udvides med hukommelseskort op til 256 GB.
Kameraerne er på henholdsvis 13 og 8 megapixel. Den nuværende pris på OnePlus X er 1.790 kroner.
Det kan kun siges at være en fremragende pris for telefonen, og der er ingen grund til ikke at turde satse på denne telefon i 2016, dens specifikationer er ikke kommet bag om dansen, og den er alle pengene værd.
Se også: Første test af Oneplus 3
Dette kan være grundene
Pete Lau giver en mulig grund til, at OnePlus 2 ikke opnåede samme succes som OnePlus One, da han indrømmer, at selskabet sidste år lod flagskibene lidt i stikken. Derfor siger han også, at de fra nu af vil fokusere på flagskibene. Denne udmeldelse kommer i forbindelse med lanceringen af deres tredje flagskib, OnePlus 3.
Samtidig siger han, at de forsøger at slå ressourcerne på deres to styresystemer sammen. De har på nuværende tidspunkt et system i Kina, Hydrogen OS, og et andet, der bliver brugt i resten af verden, Oxygen OS. Mere information om dette vil følge senere på året.
Se også: Unboxing OnePlus 3
Stor konkurrence i mid end-segmentet
Vi havde ellers glædet os til at se, hvad OnePlus ville komme med som erstatning for OnePlus X, men sådan skulle det ikke være.
Der er ret stor konkurrence på middelklasseniveauet for tiden, og det kan også være en del af grunden til, at OnePlus ikke vil kaste sig ud i krig med de andre producenter, der laver telefoner i middelklassen med Xioami i spidsen. Også Huawei og Sony er kommet med fremragende mobiltelefoner i mid end-segmentet med henholdsvis P9 Lite og Xperia XA.
Se også: Nyheder om Oneplus