Rygte: OnePlus indleder samarbejde med Leica

OnePlus og Leica indleder nyt samarbejde om at forbedre kameraet i OnePlus 9 og 9 Pro i følge rygte - er Leicas samarbejde med Huawei så slut?

Rygte: OnePlus indleder samarbejde med Leica

I følge nyt rygte indleder OnePlus samarbejde med kameraproducenten Leica. Det skulle ske i forbindelse med lanceringen af OnePlus 9 og 9 Pro. De to telefoner ser ud til at blive lanceret til marts.

OnePlus og Leica rygtes at indlede samarbejde med OnePlus 9

Det, Leica skal bidrage med, ser primært ud til at være software. OnePlus har gennem årene haft svært ved helt at matche de bedste kameratelefoner på markedet. Det har også været rimeligt nok, da deres telefoner historisk har været betydeligt billigere end de bedste telefoner. Med OnePlus 8 og særligt 8 Pro kom selskabets telefoner dog op i et prisleje, hvor man kan forvente rigtig høj billedkvalitet og godt kamera. Det blev bestemt også forbedret på de to telefoner, men der er stadig plads til forbedringer.

Det bliver interessant at følge, om Leica kan hjælpe afgørende til på den front. Rygterne siger ellers også, at OnePlus 9 får kamera på 50 megapixel samt OIS.

Se også: Find bedste OnePlus telefon

Ophører samarbejde med Huawei?

Leica har siden Huawei P9, der kom i 2016, arbejdet sammen med Huawei. Præcis hvad samarbejdet går ud på, er lidt uklart. Da P9 kom, blev det oplyst, at kameraet faktisk var lavet af et kinesisk firma, men godkendt af Leica.

Huawei har selv slået fast, at de har haft et tæt samarbejde Leica og at den tyske kameraproducent helt fra begyndelsen har været dybt involveret i udviklingen af kameraer til selskabets telefoner. “Der er tale om et signifikant teknologisk samarbejde mellem Huawei og Leica omkring mange aspekter af kameraet, herunder optisk design, billedkvalitet, billeddatabehandling, optimering og den mekaniske konstruktion af kameraet. Enhederne lever fuldt ud op til Leicas høje standarder for kamera- og billedkvalitet”, har det lydt fra Huawei om samarbejdet.

Det bliver spændende at se, om det samarbejde ophører, hvis Leica indleder samarbejde med OnePlus. Det kan være aktuelt på grund af det pres, der er fra amerikansk side for at få selskaber verden over til at ophøre samarbejde med Huawei.

Se også: Nyheder om OnePlus