Sliding kamera kan fjerne notch på OnePlus 7
Ifølge et nyt lækket billede kan OnePlus 7 få et skyde kamera (sliding camera). Billedet viser en prototype af OnePlus 7, siges det, og lækkede ud på Twitter. Ved siden af prototypen ses en anden telefon, der lader til at være OnePlus 6T, men der kan lige så godt være tale om to forskellige prototyper af OnePlus 7.
Billede OnePlus 7
Der er dog mange ligheder mellem telefonen til højre på billedet og OnePlus 6T. I hvert fald på den del af telefonen, vi kan se, for en del af telefonerne på billedet er skjult. Telefonen til venstre er dog meget højere, og vi kan se noget, der ligner et forside-kamera.
Telefonen på venstre side er helt klart den interessante af de to på billedet, for her ser vi et design, vi ikke tidligere har set fra OnePlus. Ser man nærmere på telefonen, kan man se bredden på højtaleren i toppen. Det er nok en af de bredeste højtalere, vi har set. Samtidig betyder det, at rammen om skærmen formentlig er stort set ikke-eksisterende, i hvert fald i toppen.
Vi kan naturligvis ikke vide, om det her er en prototype for den kommende OnePlus 7. Personen, der har lækket billedet, lader ikke engang til at vide det, for sammen med billedet kom teksten ”OnePlus 7?”. Man kan stille sig tvivlende overfor, om det her med et sliding kamera er noget, OnePlus vil satse på. Det er ikke en kamera-teknik, der er slået igennem, så det vil være overraskende, hvis OnePlus vælger at satse på den.
Der er stadig et godt stykke tid til, vi forventer at få OnePlus 7 på markedet, så vi får formentlig flere billeder at se af telefonen, hvor vi kan se, om dette rygte stemmer.
Se også: Priser på OnePlus 6T McLaren Edition
Andre telefoner med sliding kamera
Når det kommer til sliding kameraer, har vi set flere producenter forsøge sig med det. To eksempler er OPPO Find X og Xiaomi Mi MIX 3. Begge disse telefoner har meget smalle rammer om skærmen og har altså et sliding kamera. Selve mekanismen på kameraet er dog temmelig forskellig. For OPPO Find X er det begge kameraer, både foran og bagpå, der er skjult, og man skal således altid skyde kameraet ud, hvis man vil tage et billede.
Det samme gælder scanning af ansigtet. OPPO Find X har også en motoriseret mekanisme af kameraet, hvor Xiaomi Mi MIX 3s mekanisme for at skyde kameraet frem er mekanisk. Vi gætter på, at et eventuelt sliding kamera i OnePlus 7 vil have en løsning, der minder mere om Xiaomis, hvor det kun er det ene kamera, der er gemt væk.
Kameraet bagpå vil altid være klar til at tage et billede, mens det er selfiekameraet, der er gemt væk.
Se også: Test af OnePlus 6T Mclaren Edition
Mere plads til skærm når kamera gemmes væk
Om mekanismen er manuel eller motoriseret er mere usikkert. Hele pointen med at skjule kameraet inde i telefonen er naturligvis at give mere plads til skærmen, så rammen om den kan blive så smal som muligt hele vejen rundt. Derudover er der også et designaspekt i det.
Overordnet set tror vi nok ikke helt på, at OnePlus vælger et sliding kamera, da det som nævnt ikke er en løsning, der har været den store opslutning om. Med andre ord er det ret risikabelt for et selskab, der har så få produkter på markedet, at satse på den slags løsninger. Men på den anden side ved man jo aldrig, måske er de ude på at overraske os.
Se også: Rygter om OnePlus 7
Find bedste pris på OnePlus Nord
Mere om tematikken
Vi kunne ikke gøre andet end at fastholde fokus. Steen Jørgensen valgte at gå videre med sagen. 15/8/2018 vinklede vi sagen videre med en artikel om Hvilke Android mobiler kan man spille Fortnite på? – Klik her for at læse den påfølgende artikel.. Læs også seneste nyt om temaet ved at trykke her..