Teleselskaber med Wifi opkald og VoLTE på OnePlus 6

OnePlus 6 har ikke den bedste antenne, men det kan wifi opkald råde bod på - spørgsmålet er bare, om dit teleselskab understøtter teknikken på telefonen.

Teleselskaber med Wifi opkald og VoLTE på OnePlus 6

Muligheden for at kunne benytte sig af wifi opkald kan være afgørende for dem, der bor steder med dårlig dækning eller som ønsker bedre lyd til mobilsamtaler. En mobiltelefon, der er yderst populær lige nu, er OnePlus 6, der understøtter wifi opkald, men det betyder ikke, at dit teleselskab understøtter teknikken på lige netop OnePlus 6. Status på wifi opkald på OnePlus 6 hos teleselskaberne.

Wifi opkald giver mulighed for at kunne ringe almindelige mobilsamtaler over wifi-forbindelser – det kan være smart, hvis man er et sted med dårlig dækning og hvor der så er wifi forbindelse. Udover, at wifi opkald kan hjælpe til på steder med dårlig dækning, så giver det også bedre lyd. OnePlus 6 er en af de mest populære telefoner lige nu og den understøtter wifi opkald. Spørgsmålet er dog, hvorvidt dit teleselskab understøtter wifi opkald på OnePlus 6.

Se også: Anmeldelse af OnePlus 6

 

Wifi opkald på OnePlus 6 hos teleselskaberne

3 forklarer, at de understøtter både wifi opkald og VoLTE på OnePlus 6 og de understøtter da også allerede teknikkerne på OnePlus 5 og 5T.

Morten Høgh, ansvarlig for Device Management i YouSee, forklarer, at de er i dialog med OnePlus om at få lavet de softwareopdateringer, der er nødvendige for, at OnePlus 6 kommer til at understøtte Volte og Wifi Calling i TDC Groups netværk. “Det kræver dog, at OnePlus kan finde de nødvendige ressourcer til at udføre opgaven, og derfor kan vi ikke pt. love, at det vil ske. Vi håber dog, det vil lykkedes i løbet af tredje kvartal, da vi gerne vil give vores kunder med OnePlus 6 den bedste oplevelse på vores netværk”, forklarer Morten Høgh.

Telenor forklarer, at de understøtter både Wifi opkald og VoLT i OnePlus 6, men hvornår det bliver afhænger af, hvornår Oneplus lægger det ind i en af deres softwareopdateringer.

Telia er den eneste af de danske teleselskaber, der endnu ikke understøtter wifi calling og VoLTE, men det skulle ske her i løbet af 2018. Derfor kan de ikke oplyse noget videre omkring understøttelse af wifi calling på deres netværk.

Se også: Hvor kan man købe OnePlus 6?

Ikke den bedste antenne OnePlus 6

OnePlus 6 har ikke den allerbedst antennekvalitet blandt de nyeste og bedste mobiltelefoner og derfor kan wifi opkald være en løsning, hvis du oplever dårlig signalforbindelse, der hvor du ringer fra. Med wifi opkald kan du som nævnt føre almindelige samtaler på en wifi forbindelse.

Udover at kunne råde bod på dårlig mobildækning, giver det også klarere lyd og hurtigere forbindelse.

Se også: Nyheder om OnePlus 6

Fortsættelse:

Næste kronologiske historie om emnet finder du her. Steen Jørgensen fandt det relevant at følge op på temaet. 31/5/2018 gik vi videre og publicerede nyheden Video: OnePlus 6 Face Unlock narret af printet billede – i sort/hvid – Du kan læse det videre forløb her. Tjek de seneste nyheder om temaet her.