Test og anmeldelse af OnePlus 5T: En nødvendig opgradering

OnePlus 5T kommer med en skærm, der dækker hele fronten, ansigtsgenkendelse og et kamera forbedret til billeder i mørke. Prisen forbliver den samme som forgængeren.

Test og anmeldelse af OnePlus 5T: En nødvendig opgradering

Der er ikke tale om de helt store ændringer, når vi taler om den nye OnePlus 5T, men den er alligevel nødvendig. Den minder om forgængeren OnePlus 5 på rigtig mange punkter, og derfor har vi valgt at fokusere på de nyheder, der er at snakke om. Føler man, der mangler nogle detaljer på bestemte aspekter af telefonen, så råder vi til, at man går ind og læser vores anmeldelse af OnePlus 5. Læs vores test og anmeldelse af OnePlus 5T.

OnePlus 5T – bedømmelse

Design & Materiale: 8/10
Brugervenlighed: 10/10

Batterilevetid: 9/10
Skærm: 9/10
Kamera: 9/10
Hastighed i brugerflade: 10/10
Datahastighed: 9/10
Spiloplevelse: 9/10
Musikkvalitet: 6/10
Samtalekvalitet: 7/10
Samlet karakter: 86/100

mobil topkarakter logomobil anbefaler

Læs hele vores store test og anmeldelse af OnePlus 5T herunder.

Men først nogle billeder, vi har taget af OnePlus 5T.

test af oneplus 5t1 test af oneplus 5t test af oneplus 5t test af oneplus 5t test af oneplus 5t test af oneplus 5t

Test og anmeldelse af OnePlus 5T

Her under kan du læse vores test af OnePlus 5T, hvor vi ser nærmere på de opgraderinger, man får sammenlignet med forgængeren.

Test og anmeldelse af OnePlus 5T: Skærm

Skærmen er blevet optimeret til 2017, og det betyder en skærm, der dækker hele fronten. OnePlus 5 kom også ud i 2017, men manglede den store skærm i det høje format. Den har vi fået på OnePlus 5T , og det ser rigtig godt ud.

Skærmen lyder nu på 6 tommer med fuld HD opløsning (2160 x 1080) og AMOLED teknologi. Skal man se video på OnePlus 5T, og vil man have det til at fylde hele skærmen, så kan man zoome ind på billedet. Det betyder, at man mister en del af billedet i top og bund, så det skal man kunne leve med – men det gælder alle de nye telefoner, der kører med det nye format.

Test og anmeldelse af OnePlus 5T: Ansigtsgenkendelse 

Ligesom på iPhone X må OnePlus fjerne fingeraftrykscanneren fra fronten af telefonen, når skærmen nu skal fylde det hele. OnePlus har dog ikke valgt at skille sig helt af med den, men blot rykke den om på bagsiden. Her sidder den rigtig godt, og det er fin løsning.

Men her slutter historien ikke. OnePlus 5T har taget den ansigtsgenkendelse, som kommer med alle Android-telefoner med Android 5.0 og op kaldet Smart Lock og finpudset den på en måde, der får den til at være ekstremt velfungerende. Vi kan allerede sige nu, at OnePlus 5T får Apples Face ID til at ligne en uddateret funktion – målt på hastighed. Når man låser op med ansigtet på OnePlus 5T, kommer man direkte ind på startskærmen – man skal ikke swipe en finger op på skærmen fort komme derind.

Når det kommer til sikkerheden, virker den dog ikke til at kunne måle sig med Face ID på iPhone X. Allerede ved opsætningen fortæller OnePlus 5T, at ansigtsgenkendelse ikke er lige så sikkert som hverken fingeraftryk eller mønster.

Oplåsning med ansigtet er virkelig effektivt, og selv hvis man står i et helt mørkt rum, kan den stadig fange ansigtet. Heldigvis har man stadig mulighed for at bruge fingeraftrykscanneren, hvis man ikke er helt tryg ved den anden løsning.

Test og anmeldelse af OnePlus 5T: Brugerflade

En af de helt store fordele ved OnePlus telefoner er den ekstremt hurtige og brugervenlige software. Styresystemet, der er oven på Android, hedder OxygenOS og der får man lige nu en nyere version på OnePlus 5T end man gør på OnePlus 5.

Udover den lynhurtige ansigtsgenkendelse kan man nu have to af samme app – dette gælder kun specifikke apps. For eksempel kan man have to forskellige Facebook apps med to forskellige profiler. Ellers er der ikke den store forskel på softwaren. Android versionen hedder desværre stadig Android 7.1.1 Nougat, men den skulle gerne blive opdateret til Android 8 Oreo, inden året er omme.

Test af OnePlus 5T: Spil

Spiloplevelsen er stadig god på OnePlus 5T og den klarer alle spil uden de mindste hak i maskineriet – det gælder små så vel som store spiltitler. Det eneste, der måske kan betegnes som et problem er, at spillene ikke er optimeret til det nye skærmformat.

Man kan godt få det til at fylde hele skærmen, men som det også sker med videoafspilning, bliver top og bund skåret til. Det er ikke en dealbreaker, men det er bare ærgerligt, at man skal på kompromis, når man nu har de værktøjer, der skal til at få den bedste spiloplevelse. Og så hjælper det i øvrigt heller ikke, at lyden kun kommer fra højtaleren i bunden af telefonen, hvor man let komme til at blokere for lyden med en finger.

Test af OnePlus 5T: Kamera

Det nye dualkamera på OnePlus 5T kommer med en del ændringer – om det er forbedringer, er op til den enkelte at vurdere. Det primære kamera er på 16 megapixel, og hvor der før var en telefoto optik, sidder der nu et 20 megapixel kamera.

Med en speciel teknik, som OnePlus 5T benytter sig af, vil kameraet kunne genkende, om man befinder sig i et dårligt belyst område, og vil automatisk skifte over til det sekundære kamera og tage bedre billeder i mørke. Det vil sige, at man mister muligheden for at zoome ind, uden at man mister billedekvalitet.

Desværre er der stadig ikke nogen optisk billedestabilisering. Det virker en smule underligt, da billedestabilisering er et godt våben mod dårlige billeder i mørke. Der er til gengæld elektronisk billedestabilisering, men det er ikke helt nok, især under videooptagelser.

På billederne nedenunder kan man se forskellen på billeder taget i mørke – det ene billede taget med en OnePlus 5 og det andet med en OnePlus 5T. Her ses det rimelig tydeligt, at der er mere lys på billedet tager med OnePlus 5T. Om man så vil vælge det over en telefoto linse, det må være op til den enkelte. Man får stadig portrætfunktionen med en ekstra sløret baggrund.

Oneplus 5t vs oneplus 5 Oneplus 5t vs oneplus 5 - 2

 

OnePlus 5T – test af kamera: Landskabsbillede. Der er god skarphed i billedet, nogle rigtig flotte og naturtro farver og mange detaljer.

test af Oneplus 5T Landskab

 

OnePlus 5T – test af kamera: Makro. Det er svært lige at spotte den software, der bruges til at gøre baggrunden ekstra sløret – vi havde sat næsen op efter mere sløring. Farverne er, som de skal være.

test af Oneplus 5T makro

 

OnePlus 5T – test af kamera: Billede i mørke. Her har vi igen sat OnePlus 5T over for OnePlus 5, denne gang i et ekstremt mørkt rum. Man ser klart, at der er en forskel i de to billeder, hvor man rent faktisk kan se noget på billedet taget med OnePlus 5T.

Test af oneplus 5t mørke vs

 

OnePlus 5T – test af kamera: Mørke med fotolys. Billedet viser nogle flotte farver og lyset kommer rimeligt ud til kanterne.

test af Oneplus 5T med blitz

 

OnePlus 5T – test af kamera: Portræt. Flot sløring af baggrunden og et skarpt fremstående objekt. Her sløringen meget naturlig.

test af Oneplus 5T portræt

 

OnePlus 5T – test af kamera: Selfie. Generelt tager OnePlus 5T nogle rigtig gode selfies med god skarphed og farver.

test af Oneplus 5T selfie

 

Test og anmeldelse af OnePlus 5T: Batterilevetid, software, processor mm. 

Som sagt før så er OnePlus 5T blot en lille opgradering. Det betyder, at rigtig meget er forblevet det samme. Batteriet er stadig på 3.300 mAh, men det holder mindst lige så godt, og det er selvom skærmen er vokset en smule. Der er selvfølgelig stadig super hurtig opladning med Dash Charge – 60 procent på 30 minutter.

Processoren hedder stadig Snapdragon 835, og den gør et fænomenalt arbejde sammen med de 6/8GB RAM. Man flyver igennem alle apps og brugerfladen er stadig lige så ren og gennemført, som den var på forgængeren. OnePlus 5T findes i to varianter, 64GB og 128GB hukommelse, men kun i én farve – Midnight Black. OnePlus fortæller, at OnePlus 5T vil blive opdateret til Android 8 Oreo meget snart.

 

Test og anmeldelse af OnePlus 5T: Pris

OnePlus 5T har en bedste pris på cirka 3.800 kroner uden abonnement > pris på OnePlus 5T.

Konklusion og kvalitet i forhold til pris

OnePlus 5T er ligesom OnePlus 5, stadig et rigtig godt køb til prisen – måske endda det bedste. OnePlus 5T koster det samme som lillebroren gjorde i starten, så med den nye skærm, der unægteligt får den til at se flottere ud, så er der ingen tvivl om, at OnePlus 5T er et super køb.

Igen er det softwaren der er den helt store fornøjelse, men batterilevetiden, ansigtsgenkendelse og til dels kameraet, er stadig med til gøre telefonen gennemført til prisen. Det er noget overkill at opgradere til OnePlus 5T, hvis man i forvejen har 5’eren, men for OnePlus er opdateringen nødvendig. Uden en mobil med edge-to-edge skærm i 2017 risikerede OnePlus at blive lidt glemt i år. 5’eren er en udmærket mobil, men med 5T’eren, der jo også kommer med en virkelig god ansigtsscanner og et godt kamera slår OnePlus fast, at de i den grad skal tages alvorlige i 2018.

 

For:

Prisen
Brugerflade
Batterilevetid
Bedre billeder i mørke

 

Mod:

Ingen optisk billedestabilisering
Ikke plads til hukommelseskort
Ikke vandafvisende

Test af OnePlus 5 – specifikationer og funktioner

  • Mål: 156,1 x 75 x 7,3 mm
  • Vægt: 162 gram
  • System: Android 7.1 / Oxygen OS
  • Processor: Snapdragon 835, otte kerner, 4 x 2,45 GHz, 4 x 1,9 Ghz
  • Skærm: 6.01 tommer, 1080 x 2160, AMOLED, Gorilla glass 5
  • RAM: 6/8 GB
  • Indbygget hukommelse: 64/128 GB, ikke plads til hukommelseskort
  • Batteri: 3.300 mAh
  • Datahastighed: 600 Mbit/s (4G)
  • Kamera: Dualkamera på 16 og 20 megapixel, fotolys, blænde, F/1.7, EIS, fasedetektion autofokus, HDR
  • Frontkamera: 16 megapixel, F/2.0, EIS
  • Video: 4K
  • Tilslutninger: USB Type-C, Bluetooth 5.0, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac
  • GPS: Ja
  • FM-radio: Nej
  • NFC: Ja