Test: Er OnePlus 5 vandtæt eller ej?
OnePlus 5 har ikke officielt en IP-klassificering, der mærker den som vandtæt, og piller man mobilen fra hinanden, er der ikke nogen gummiringe eller andet indeni, der gør, at man straks tager den med på stranden eller lignende.
Man kan spørge sig selv, hvorfor OnePlus ikke har givet deres nye flagskib den fordel, det er at have en IP-klassificering. Bedste bud på et svar er omkostninger, man vil gerne holde prisen nede.
Se også: Find bedste pris på OnePlus 5
Er OnePlus 5 vandtæt i praksis?
Dermed ikke sagt, at folk ikke tester telefonen. Ser man på Youtube-kanalen Techno Unboxing, finder man en test af OnePlus 5s mere uofficielle vandtæthed.
En sådan test kan selvfølgelig ikke måle sig med de rigtige test af telefoner og lignende, der resulterer i en IP-klassificering – for at kunne opnå en IP-klassificering kræver det en langt mere videnskabelig anlagt test. Men det kan være sjovt at se alligevel, for kan en mobil, der egentlig ikke bør kunne holde vand ude, rent faktisk klare sig alligevel?
I den uofficielle test bliver OnePlus 5 lagt ned i en skål med vand og efterladt i et minut. Bagefter reagerede skærmen ganske vist ikke, men telefonen døde ikke, så tilsyneladende kan OnePlus 5 klare mere, end man umiddelbart skulle tro.
Men at sige den klarede frisag efter en tur i vandet er lige at stramme den – OnePlus har stadig ikke udtalt sig om telefonens vandtæthed.
Se også: Test af OnePlus 5
Køb et vandtæt cover til OnePlus 5
Men lad nu være med at kaste dig i poolen med OnePlus 5 i hånden. Vil du gerne have den med hen et sted, hvor der er vand og andet, der kan finde vej ind og skade telefonen, er det en rigtigt god idé at købe et cover, der er certificeret til at holde alt det ude.
Se også: Nyheder om OnePlus 5
De billigste priser på OnePlus telefoner finder du på Mobilpriser.dk