Guide: Tips og tricks til OnePlus 3T – se hvordan du får en bedre oplevelse med 3T
OnePlus 3T er en telefon, der har rigtig meget at byde på og er blandt en af de bedste telefoner til prisen lige nu. Telefonen er udstyret med Android 7.0 Nougat, med OnePlus’ eget Oxygen OS oven på – og det bringer en hel del brugbare funktioner.
Her finder du nogle tips og tricks til Oneplus 3T der vil gør oplevelsen af denne i forvejen gode telefon en tand bedre.
Se også: Sammenlign priser på OnePlus 3T
Tips og Tricks til Oneplus 3T: Tilpas hjemskærmen
Som standard har OnePlus en række indstillinger aktiveret, når man først får sat OnePlus 3T op.
Stryger man til højre, så vil man blive modtaget af det, som OnePlus kalder for “shelf”. Her kan man placere forskellige widgets, så som kontaktpersoner, nylige apps eller søge efter filer på enheden. Alle disse ting kan da være meget brugbare, men det kunne også godt være, at man hellere var foruden denne her “shelf”.
Vil man gerne af med den, så kan må tilbage til den oprindelige hjemskærm og lave et langt tryk på et tomt område. Her vil skærmen zoome ud, hvor man så vil blive præsenteret for tre muligheder. Trykker man på “tilpas”, så vil man have mulighed for at deaktivere shelf-funktionen.
Her kan man se de to andre funktioner, nemlig hurtigsøgning, der giver mulighed for en hurtig søgning på Google ved at stryge op, og stryge ned for at få notifikationsbaren ned. Sidstnævnte kan være rigtig god at bruge, når man bruger telefonen med én hånd.
Se også: Anmeldelse af OnePlus 3T
Tips og tricks til Oneplus 3T: Tilpas skærmen
OnePlus 3T har en lækker fuld HD AMOLED skærm, og den giver mulighed for, at spare lidt på strømmen, når skærmen viser sorte farver – og det er lige netop, hvad man kan ændre på OnePlus 3T.
Under indstillinger > skærm > tema kan man vælge, om det skal være mørk, lys eller standard. Vælger man mørk, så kan man altså spare en smule på strømmen, da de små dioder bliver slukket ved sort skærm.
Går man tilbage under skærmindstillinger, så kan man også aktivere nattetilstand. Den funktion skåner øjnene for det blå lys i skærmen og hjælper på søvnen. Desværre kan man ikke indstille den til at blive aktiveret på bestemte tidspunkter. Til gengæld kan man aktivere den hurtigere ved at hive notifikationsbaren ned og finde den der.
Se også: Hvor hurtig kan OnePlus 3T lade op?
Tips og tricks til OnePlus 3T: Slukket skærm
Selv når OnePlus 3T har skærmen helt slukket, kan man alligevel bruge den til en hel del. Et dobbelttryk på skærmen vækker den op, lav en cirkel og kameraet bliver aktiveret og tegner man et “V”, så vil lommelygten blive tændt.
Noget andet, der i første omgang lød som en ubrugelig gimmick, men som jeg senere hen er blevet helt vild med er, at man kan kontrollere lydafspilleren, mens skærmen er slukket: Stryg ned med to fingre og det vil pause/starte lyden, tegn en pil frem og den vil spille næste nummer og en pil tilbage er så forrige nummer. Vil man gerne aktivere eller deaktivere disse funktioner, så findes det under Indstillinger > håndbevægelser.
Dette kan bruges til både musik og podcast.
Se også: Her er OnePlus 3T bedre end OnePlus 3
Tips og tricks til OnePlus 3T: De tre knapper
På fronten af OnePlus 3T er der tre knapper – hjemknap, tilbage og nylige apps. Som standard er nylige apps-knappen til højre og tilbage-knappen til venstre og hjemknappen i midten. Det kan man lave om på inde under indstillinger > knapper.
Man kan også helt droppe knapperne og få dem til at være på skærmen i stedet for. Lidt længere nede vil man se indstillinger for hver enkelt knap. Her kan man vælge, hvad der skal ske ved to kort tryk eller et langt tryk. Det er her, hvor jeg mener, at man virkelig får en fed oplevelse med sin smartphone, der bliver tilpasset til ens smag – og ikke omvendt.
Hvis I har nogle tips og trick som I mener der skal med, så smid gerne en kommentar neden under.
Se også: Nyheder om OnePlus