YouSee: Derfor skal man købe OnePlus 5T hos os og ikke hos 3

YouSee får OnePlus 5T ind i sortiment - YouSee forklarer her hvorfor man skal købe den hos YouSee og ikke hos konkurrenten 3.

YouSee: Derfor skal man købe OnePlus 5T hos os og ikke hos 3

OnePlus har indledt et nyt samarbejde med et dansk teleselskab, nemlig YouSee og fra den 21. november kan man købe den nye Oneplus 5T hos både 3 og YouSee. 3 har haft stor succes med salget af OnePlus 3T og 5 og YouSees produktchef, Morten Høgh, har store forventninger til salget af OnePlus 5.

Tusindvis af OnePlus-brugere på YouSees netværk

“Vi kan se, at vi har mange tusindvis af ældre OnePlus telefoner på vores og vi ønsker at give vores kunder mulighed for at købe dem gennem os. Vi holder øje med de brands, der giver værdi for vores kunder og kan se, der er efterspørgsel på OnePlus telefoner. De laver rigtig spændende telefoner med gode specifikationer til prisen og vi tror, den bliver rigtig populær og vi har forventninger om, at den kommer til at sælge godt”.

Morten Høgh fremhæver ting som stor skærm med kant-til-kant, at selve telefonen ikke er for stor i hånden trods skærmen på 6 tommer, et godt dual kamera, lynhurtig opladning og at de OnePlus er gode til at opdatere telefoner til nyeste software. “Det er ting, som kunderne sætter stor pris”, slår han fast.

Se også: Test af OnePlus 5T

Derfor skal man vælge YouSee og ikke 3

Konkurrenten 3 har eksklusivt solgt OnePlus-telefoner med succes her i 2017 med 3T og 5, så hvorfor skal man vælge at købe 5T gennem YouSee? Det giver Morten Høgh flere grunde til.

“Vi kan tilbyde fordele som Danmarks bedste netværk, gratis musiktjeneste med YouSee Musik og har abonnerer man også på tv eller bredbånd hos os, kan man få adgang til endnu flere fordele”, forklarer Morten Høgh.

Se også: Priser på OnePlus 5

 

Pris for OnePlus 5T hos YouSee

YouSee har en bedste pris på OnePlus 5T på 4.593 kroner for 64 GB versionen – det er inklusiv mobilabonnement i seks måneder. 128 GB versionen har en bedste pris på 5.093 kroner med abonnement i 6 måneder.

Man kan også købe OnePlus 5T uden abonnenment, så er prisen 3.799 kroner for versionen med 64 GB og 4.299 kroner for 128 GB – helt de samme priser, som OnePlus selv sælger den til.

Har du brug for at kontakte YouSee kundeservice, så kan du gøre det på telefon, mail, chat eller Facebook.

Se også: Nyheder om OnePlus

Sidste tilføjelse til historien

Fortællingen gik sin videre gang. Steen Jørgensen har holdt fast i temaet. 16/11/2017 gik redaktionen videre og publicerede artiklen Første indtryk af OnePlus 5T – to væsentlige forbedringer – Du læser den her. Absolut seneste nyt om temaet kan du finde her.