4,5 millioner solgte Galaxy Note 4 på en måned
Samsungs regnskab har døjet lidt har på det sidste, men den store mobilproducent kan i hvert fald glæde sig over, at Galaxy Note 4, deres nyeste topmodel, er kommet godt fra start rent salgsmæssigt.
Ifølge Korea News 1 har den solgt i 4,5 millioner eksemplarer i løbet af den første måned, den har været sat til salg.
Det er faktisk 500.000 færre eksemplarer end Note 3, der rundede 5 millioner eksemplarer på den første måned, men Note 4 har til gengæld kun været til at købe i Sydkorea og Kina i det meste af de første 4 uger.
Ruller ud i Europa og USA nu
Først nu begynder den at rulle ud i Europa og USA og det bliver interessant at følge salgstallene i løbet af den næste måned.