Android 6.0 Marshmallow endelig klar til Galaxy S6 og S6 Edge+

Android 6.0 Marshmallow begynder nu at rulle ud til Samsung Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge+. Opdateringen giver nye unikke opdateringer kun til Samsungs topmodeller.

Android 6.0 Marshmallow endelig klar til Galaxy S6 og S6 Edge+

Samsung prøver muligvis at råde bod på, at de var været temmelig langsomme til at få gjort Android 6.0 Marshmallow klar til flagskibsmodellerne, for nu ruller de opdateringen globalt ud til en række af deres nyere flagskibe, inklusiv Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge.

Først kom nyheden om den kommende opdatering på deres officielle blog, og siden har Samsung annonceret det hele for ejerne af Glaaxy S6 og Galaxy S6 Edge+ i hjemlandet Korea.

Se også: Pris for Galaxy S6 og S6 Edge

Android 6.0 giver flere muligheder med sidepanelerne

En af de spændende nyheder i den nye version af styresystemet er, at der kommer øget funktionalitet til de buede sidepaneler. Det bliver ligeledes muligt at udvide de paneler til 550 pixel i stedet for 220 pixel, som det er nu.

Quick Tool-funktionen bliver også udvidet, så man nu kan pinne flere apps på de buede kanter. Derved bliver adgangen til ting som kompas og lommelygte lettere. Selvfølgelig kommer alle tingene i Android 6.0 Marshmallow også med, selvom Samsung endnu ikke har offentliggjort en oversigt over de ændringer, de har foretaget i forhold til den oprindelige version fra Google.

Se også: Test af Samsung Galaxy S6

Global udrulning til Galaxy S6

Som nævnt har Samsung både udsendt en global og en national besked om opdateringen, så nu må vi se, hvordan det hele kommer til at forløbe, og hvor lang tid det kommer til at tage. Her på redaktionen har vi endnu ikke modtaget opdateringen, men skulle du have modtaget Android 6.0 til din Galaxy S6, uanset variant, så smid en kommentar om den.

Og så er der jo lige Galaxy S7…

 

De har jo travlt hos Samsung, da de også står for at skulle lancere deres næste flagskibsmodel, Galaxy S7. Vi har allerede set en del til den via forskellige lækager om telefonen, men Samsung har sagt, at 21. februar bliver lanceringsdagen. Galaxy S7 kommer naturligvis med Android 6.0 fra start.

Læs alle rygterne om Galaxy S7.