Apple analytiker forudsiger et svagt salg af Samsung Galaxy S8 – “fokusér hellere på iPhone 8”

Alle forventer store ting af Samsung Galaxy S8, men salget bliver ikke lige så godt som hos forgængeren Galaxy S7, det mener Apple analytikeren Ming-Chi Kuo. I stedet løber iPhone 8 med al opmærksomheden.

Apple analytiker forudsiger et svagt salg af Samsung Galaxy S8 – “fokusér hellere på iPhone 8”

Vi har allerede et godt billede af, hvordan den nye Galaxy S8 kommer til at se ud og der er store forventninger til, hvad den kommer med. Ikke nok med, at den forventes at blive bedre end den succesfulde Galaxy S7, den skal også vaske tavlen ren efter Galaxy Note 7 fadæsen.

Hypen må i hvert fald siges at være stor, når det gælder den kommende top-mobil fra Samsung.

Se også: Sammenlign pris på Samsung Galaxy S

Galaxy S8 vil sælge dårligere end Galaxy S7

Men Apple-analytikeren, Ming-Chi Kuo, ødelægger nu den gode stemning. Han vurderer, at der ikke er udsigt til større salgstal end med forgængeren, Galaxy S7. Det skyldes blandt andet, at der, i følge Ming-Chi Kuo, vil være en større fokus og interesse for Apples kommende iPhone 8/ iPhone Edition. Han anbefaler at man retter sine investeringer mod Apple og deres kommende OLED iPhone.

Faktisk forventer Ming-Chi Kuo, at der vil blive solgt mellem 40 og 45 millioner enheder i 2017 af Galaxy S8, hvilket er en del mindre end de 52 millioner enheder af Galaxy S7, der blev sendt af sted i samme tidsperiode.

Se også: Test af Samsung Galayx S7

Rygter om Galaxy S8

Samsung Galaxy S8 forventes at komme med en Qualcomm Snapdragon 835 processor, dog ikke i Danmark og Europa, hvor det vil være en Exynos 9985. Vi får sandsynligvis 4 GB RAM, en skærm med 2K-oppløsning på enten 5,8 eller 6,2 tommer, alt efter om man snakker om den normale udgave eller plus-modellen.

Fingeraftrykscanneren får plads på bagsiden ved siden af kameraet, men det kan vise sig at være lige meget, da vi regner med at se en irisscanner på fronten, der forhåbentlig er bedre end på Note 7.

Se også: Bestil Samsung Galaxy S8

Galaxy S8 lanceres den 29. marts

Samsung har annonceret et event d. 29. marts i New York, hvor Galaxy S8 vil blive præsenteret og her på mobil.nu dækker vi naturligvis den store begivenhed.

Se også: Rygter om Samsung Galaxy S8

Efterfølgende om temaet

Vi kunne ikke gøre andet end at fastholde fokus. Steen Jørgensen kunne ikke lade være. 13/3/2017 kom der flere nuancer om emnet med en nyhedsartikel med fokus på Bedste battericover til din iPhone 7 – Artiklen kan du læse her. Tjek også seneste nyt om emnet her.