Banker blokerer for download af apps til Galaxy S10 efter sikkerhedsproblemer

Der er opstået sikkerhedsmæssige problemer med fingeraftryksscanneren på Samsung Galaxy S10-telefonerne og det har fået banker til at blokere for download af apps til telefonerne.

Banker blokerer for download af apps til Galaxy S10 efter sikkerhedsproblemer

For et par dage siden kom de første rapporteringer om problemer med den ultrasoniske fingeraftrykslæser i Samsung Galaxy S10-telefonerne. Problemerne består i, at det er alt for let at snyde systemet til at låse telefonen op. Samsung har lovet at ordne problemerne i en kommende opdatering af softwaren, men mens vi venter på den opdatering, er der flere banker, der har taget sagen i egne hænder.

 

Banker blokerer for download til Galaxy S10-telefoner

De har simpelthen forhindret Galaxy S10-telefoner i at downloade bankernes apps fra Play Store eller lukket ned for muligheden for at logge på via fingeraftryk.

Tilsyneladende kan man lægge et lag skærmbeskyttelse over skærmen og derefter presse hvilken som helst finger mod den. Blandt de banker, der har reageret og blokeret S10-telefonerne fra sine apps, er to engelske – NatWest og Nationwide Building Society. NatWest har fjernet muligheden for S10-telefoner for at downloade appen, hvilket vil være standard frem til, at Samsung har ordnet problemerne.

Nationwide Building Society har valgt en mindre drastisk løsning, hvor man ganske enkelt ikke kan logge ind på appen med fingeraftrykslæseren.

Der er også blevet rapporteret om banker, der har fjernet muligheden for at logge ind med fingeraftryk, blandt andet i Israel.

Se også: Find bedste pris på Samsung Galaxy S10

 

Opdatering kommer i denne uge

Samsung har meddelt, at de telefonmodeller, der har disse problemer, er Galaxy Note 10, Note 10+, S10, S10+ og S10 5G. De meddeler også, at softwareopdateringen, der skal ordne det hele, kommer allerede i denne uge. Derefter vil det være nødvendigt at registrere sit fingeraftryk igen.

Se også: Nyheder om Samsung