samsung galaxy fold pris

Der kan komme flere foldbare telefoner fra Samsung

Ifølge de seneste rygter er Samsung i gang med at udvide familien af foldbare mobiler. Første model, Galaxy Fold, er jo allerede en realitet, og indsatte kilder har nu fortalt, at to mere er på vej.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

To nye folde-mobiler fra Samsung på vej

Den ene skal efter sigende folde den anden vej på samme måde som Huawei Mate X. Det betyder, at den så at sige folder ud væk fra brugeren. Også en telefon, der folder vertikalt skulle være under udvikling, og den skulle komme på markedet i slutningen af 2019 eller begyndelsen af 2020.

En anden nyhed, der kan snige sig med i nye foldbare telefoner, er fingeraftrykslæser indlagt i skærmen.

Se også: Bedste tilbud på Samsung Galaxy S10

 

Høje priser på folde-ud-mobiler

Om de foldbare telefoner bliver et salgshit, ved vi endnu ikke. Visse kunder kan blive skræmt væk af det usædvanlige design. Samtidig er den større skærm uden tvivl en fordel, hvis man vil se film eller lignende på sin telefon. Prisen kan dog også virke noget voldsom. Omkring 14.000 kroner koster den, hvilket er næsten dobbelt så meget som en Galaxy Note 9 eller iPhone XS.

Huawei kan dog toppe den pris med en annonceret pris på Huawei Mate 10 på omkring 17.000 kroner. Det er priser, der gør, at man lige må sætte sig ned og puste ud.

Heldigvis har både Samsung og Huawei andre nye flagskibe til priser, der ligger på det niveau, vi er vant til. Samsung har Galaxy S10-familien på markedet nu og Huawei har P30-familien på vej.

Se også: Anmeldelse af Samsung Galaxy S10