Det komplette billede af Galaxy Note 10s lancering
Vi ved næsten mere om Galaxy Note 10, end det er muligt. Det eneste, der var tilbage, handlede om lanceringsdato og pris. Samsung har fortalt os, hvornår de har tænkt sig at præsentere telefonen, men hvornår den kommer på hylderne, har de ikke afsløret. Nu er der kun et par uger til præsentationen, og derfor vil Samsung byde på også disse sidste oplysninger.
Pris på Samsung Galaxy Note 10
Kunderne skal jo have tid til at finde pengene og stille sig i kø for at købe den hidtil dyrest Galaxy Note-telefon. Det er ikke en pris, der egentlig overrasker. Note-serien har altid været dyrere end S-serien, og hvert år bliver de lidt dyrere end året før. Sådan bliver det også denne gang.
Ifølge kilder som WinFuture kommer Galaxy Note 10 til at koste fra godt 8.000 kroner for 256 GB-modellen. Galaxy Note 10+ siges at koste fra cirka 8.500 kroner også for 256 GB-modellen.
Ifølge koreanske medier er det planen, at Samsung vil sælge telefonen i slutningen af august, nærmere bestemt 23. august. Først kommer den på hylderne i Sydkorea og ikke længe efter i resten af verden. De senere år er det blevet kutyme, at ventetiden ikke er så lang, især ikke på de større markeder.
Se også: Find bedste tilbud på Samsung Galaxy Note
Ændringer på Galaxy Note 10
Til den tid får vi se, om Samsung lykkes med opgaven at holde Note-serien og dens S Pen aktuelle og innovative. Som med de fleste mobil-serier på markedet sker der gradvise ændringer, og en af dem, Samsung har foretaget på Note-serien i forbindelse med Note 10, er en af dem, der deler vandene.
Samsung har nemlig valgt at fjerne høretelefonsstikket. En anden ændring er, at kameraet nu sidder i hjørnet af telefonens bagsiden i stedet for på midten. Netop det design hælder mere i retning af det, vi har set fra Apple, end tidligere Samsung-modeller.
Se også: Nyheder om Samsung Galaxy Note 10