Europæiske priser på Galaxy S10 afsløret – 10+ får hele 12 GB RAM og 1 TB hukommelse

Samsung Galaxy S10+ bliver Samsungs første mobil med hele 12 GB RAM og 1 TB hukommelse. Samtidig er priserne på de forskellige Galaxy S10 modeller også afsløret.

Europæiske priser på Galaxy S10 afsløret – 10+ får hele 12 GB RAM og 1 TB hukommelse

Samsung lancerer sine nye Galaxy S10 modeller den 20. februar på et Unpacked event i San Francisco. I modsætning til sidste år skulle der komme tre modeller, Galaxy S10 E, Galaxy S10 og Galaxy S10+ og priser og væsentlige specifikationer er nu blevet afsløret her små tre uger før lanceringen.

 

Priser på Samsung Galaxy S10

De tre modeller kommer i vidt forskellige konfigurationer – herunder kan du se de priser, der er blevet afsløret om alle tre modeller og de forskellige varianter, de kommer i. Samtidig kan vi også liste en række specifikationer, som formentlig holder vand, selvom de endnu ikke er bekræftet af Samsung selv.

De lækkede priser er i euro og for Holland, men prisniveauet skulle ikke variere meget i forhold til en dansk pris og vi har forsøgt at sjusse os frem til den danske pris inklusiv moms – de danske priser tager også hensyn til de priser, som Samsung ellers har haft på sine seneste telefoner.

pris samsung galaxy s10 plus, s10e, s10

Se også: Anmeldelse af Samsung Galaxy S

Pris på Samsung Galaxy S10e 

Galaxy S10e kommer dog kun i én udgave med 128 GB RAM. Den får en pris på 749 euro og kommer i farverne gul, sort, grøn og hvid. Der skulle også komme en blå farvevariant på et tidspunkt i år.

Omregnet til danske kroner kan vi forvente en pris mellem 6.500-7.000 kroner.

10e skulle derudover få en skærm på 5,8 tommer af typen Super AMOLED Infinity-O og den får Exynos 9820 i den danske version, der også er den version, der kommer ud på de fleste markeder, mens US-versionen komme med Qualcomms Snapdragon 855 processor.

Derudover mener man, at den får dual kamera på bagsiden, fingeraftryksscsanner på siden af telefonen og batteri på 3.000 mAh.

Se også: Priser på Samsung Galaxy S

 

Pris på Samsung Galaxy S10

Standardudgaven Galaxy S10 kommer med enten 128 GB eller 512 GB hukommelse. 128 GB versionen får en vejledende pris på 899 euro, mens 512 GB udgaven koster 1.149 euro. Den kommer i farverne sort, grøn, hvid og blå.

Den danske pris på de to modeller kan lande på henholdsvis fra omkring 7.500 kroner og 9.000 kroner.

Galaxy S10 skulle få en skærm på 6,1 tommer af typen Super AMOLED Infinity-O og 2K-opløsning. Fingeraftryksscanneren skulle være bygget ind under skærmen og være af typen Ultrasonic, der skulle være en bedre løsning end nuværende fingeraftryksscannere, der er bygget ind i skærme.

S10 får samme type processor som 10e, men skulle til gengæld få triple kamera på bagsiden og 3.500 mAh.

Se også: Guide til de bedste Samsung mobiler

 

Pris på Samsung Galaxy S10 Plus

Den mest interessante model er også den dyreste: Galaxy S10 Plus skulle få en pris fra 999 euro for 6 GB RAM versionen med 128 GB hukommelse. Den kommer også i en variant med 8 GB og 512 GB hukommelse til 1.249 euro mens den vildeste variant med 12 GB og 1 TB hukommelse koster 1.4999 euro.

Sidstnævnte variant er naturligvis flagskibet, men med den pris tyder meget på, at den også bliver en model til de få. Den kommer i farverne sort, grøn, hvid og blå og 12 GB RAM udgaven skulle også komme i Keramisk Sort og Keramisk Hvid.

Den danske pris kan lande på henholdvis 9.000 kroner, 11.000 kroner og 13.000 kroner.

Når det gælder skærm, taler vi 6,4 tommer af typen Super AMOLED Infinity-O og 2K-opløsning med fingeraftryksscanner indbygget i skærmen. Også den får triple kamera på bagsiden og dual kamera på fronten.

Batteriet vil være på 4.000 mAh.

Alle tre varianter af Samsungs kommende topserie forventes naturligvis at køre med Android 9 fra start sammen med Samsungs nye One UI-brugerflade.

 

Tilgængelighed

Vi forventer, at alle tre variater af Galaxy S10 kommer til Danmark. Formentlig vil man kunne forudbestille telefonerne allerede samme aften, som de bliver lanceret eller dagen efter – det vil sige fra den 20. eller 21. februar og så vil de være klar til levering og rigtig salg inden for 2-3 uger.

Det betyder altså, at salget af Galaxy S10 for alvor starter i løbet af marts.

Alt i alt tyder noget på, at Samsung rent prismæssigt ikke rigtig tager højde for, at for eksempel Apples høje priser på iPhone-flagskibene har været årsag til svigtende salg på især udviklingsmarkederne. Det bliver interessant at se, hvordan de endelige priser bliver på de nye S10-telefoner, når de bliver bekræftet af Samsung den 20. februar.

Se også: Nyheder om Samsung

kilde

Emnets videre forløb

Ties kan hvad ties kan, men ikke i denne sag. Patricio Juarez kørte videre med bolden. 22/1/2019 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med et indlæg med tematikken DxOMark: Samsung Galaxy Note 9 har det bedste selfie kamera – Læs videre her. Tjek også seneste nyt om temaet her.