Guide til smarte audio-funktioner i Samsung Galaxy S8

Samsung Galaxy S8 kommer med en række lydindstillinger til både bedre lyd til musik og til samtaler.

Guide til smarte audio-funktioner i Samsung Galaxy S8

Man kan måske argumentere for, at lyden ikke er det største salgsargument for en mobil i dag. Men hvis man tænker nærmere over det, kan lyden være temmelig vigtig, hvis du enten ringer meget, eller har mobilen som din primære musikafspiller.

Det er Samsung helt enige i, og derfor viser de gerne alle de audio-funktioner, deres flagskibe Galaxy S8 og S8+ har, så du rigtigt forstår, hvad du kan gøre med deres telefoner lydmæssigt.

Se også: Pris for Galaxy S8 uden abonnement

Bedre lydkvalitet end CD til musik

Til helt almindelig afspilning benytter Samsung og Galaxy S8 Ultra High Quality Audio Playback. Det betyder, at telefonen kan gengive en kvalitet, der er bedre end CD kvalitet, hvis musikken er blevet mastered. Der er også understøttelse af digitale optagelse i op til 32 bit/384 kHz, også i Interview Mode med Voice Recorder-appen.

På den måde bliver kvaliteten af for eksempel et interview helt i top.

Se også: Anmeldelse af Samsung S8

Stream med bluetooth til to enheder

Streamer du din musik via bluetooth, kan du benytte Dobbelt Lyd, hvilket giver mulighed for at streame til to headsets samtidig. Det smarte her er også, at du kan indstille lyden separat. Med Separat Applyd kan du i stedet broadcaste lyd fra to forskellige apps, for eksempel din smartphone og en enhed, der er koblet til din telefon.

I praksis giver det mulighed for eksempelvis at lytte til musik i bilens højtalere, og samtidig få GPS’ens instruktioner fra telefonens højtalere. Også her kan du indstille lyden separat.

Se også: Bedste pris på Samsung S8

Bedre lyd til samtaler

Adapt Sound 6.0 har nu to indstillinger – Forudindstilling og Avanceret. Med Forudindstilling kan du vælge en forudindstillet profil baseret på alder, mens du med Avanceret kan teste din hørelse og derudfra vælge den bedste lydindstilling.

SoundAlive 4.1 giver dig udvidet kontrol over din enheds lydkvalitet og effekter, og med Extra Volume kan du skrue op for lyden, hvis du taler telefon i støjende omgivelser.

Se også: Guide til Samsung Galaxy S8