samsung galaxy note 7 test 5

Første indtryk af Galaxy Note 7

Test af Samsung Galaxy Note 7, i hvert fald efter kort tid med den efter lanceringen, efterlader et meget positivt indtryk af telefonen.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Note 7 er en phablet med sin skærm på 5,7 tommer – men Samsung mener selv, at verden efterhånden er blevet vænnet til mobiltelefoner med store skærme, takket være Samsungs indsats.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Note 7 er designmæssigt okay flot skruet sammen, men den er klart flottest i den blå variant er vores indtryk efter vores korte test. Faktisk gør den farvevariant en verden til forskel sammenlignet med de andre farver, som telefonen kommer i.  Skulle jeg selv have Note 7, ville jeg helt klart vælge den variant.

Note 7 er kraftfuld

Mobilen er ganske kraftfuld med 4 GB RAM og 64 GB indbygget hukommelse – der er plads til hukommelseskort op til 256 GB.

Det er på sin plads med den 64 GB indbyggede hukommelse, for styresystemet og de medfølgende programmer taget omkring 15 GB af hukommelsen. Det er meget og skyldes formentlig den omfattende palette af apps og sager, der følger med S-Pennen.

Batteriet er i øvrigt på 3.500 mAh. Det synes vi ikke er vildt meget for en mobil som Galaxy Note 7 – vi havde sat næsen op efter 4.000 mAh.

S-Pen er også vandtæt

Umiddelbart er det svært at se de helt store nyheder i S-pennen, men der er kommet en oversætter-funktion direkte via pennen og så er den blevet vandtæt. Selve telefonen er naturligvis også vandtæt og i vores test af telefonen kan vi også tage billeder med den under vand – dog kun ved at trykke med S-pen.

samsung galaxy note 7 test 3

Irisscanneren er en af de store nyheder i Galaxy Note 7, som kan bruges til at låse telefonen op, til at gennemføre betalinger med og til at højne sikkerheden på vigtige dokumenter og filer. Det sidste gøres ved at oprette en mappe, der kun kan tilgås, når man scanner ens øjne.

Irisscanneren fungerer godt – bare ikke når man bærer briller. Inden man scanner øjnene første gang, skal man tage briller af og den del går smertefrit. Men når jeg så prøver at låse telefonen op efterfølgende, mens jeg har min briller på, virker det ikke i 9 ud af 10 tilfælde. Så snart jeg tager briller af, virker det til gengæld som en mis.

samsung galaxy note 7 test 4

 

Samsung Galaxy Note 7 får en pris på 6.699 kroner – det er mange penge og en del af dem går til S-pennen og de muligheder, der er her. Har man ikke tænkt sig at bruge S-pennen, så bør man helt sikkert gå efter en anden mobil, for eksempel Galaxy S7 Edge, der kan fås til under 5.000 kroner inklusiv mobilabonnement i seks måneder.

Se også: Sammenlign priser på Samsung mobiler

Note 7 kommer til salg til 2. september og vi har naturligvis en stor test klar af telefonen på det tidspunkt her på mobil.nu.