Første store omgang Galaxy Note 10-rygter – quad-kamera
Efter lanceringen af Galaxy S10-flokken begynder rygter om Samsungs næste flagskib, den vi formoder kommer til at hedde Note 10, at komme ind. Vi har hørt om en skærm på 6,75 tommer i et tidligere rygte, og nu er en ny portion af rygter om den kommende phablet dukket op.
Galaxy Note 10 lancering til august
Selve lanceringen sker nok først til august, men det forhindrer ikke, at vi kan høre om den nu. Ifølge de nye rygter, der kommer fra SamMobile, får telefonen et kamera-setup på bagsiden med hele fire sensorer. Det betyder, at Note 10 følger i Galaxy S10 5Gs spor, da også den skal have quad-kamera.
Desuden kan telefonen får en større skærm, hvilket kan have med Infinity-O at gøre. Samsungs Infinity-O skærme giver mere skærmflade i forhold til selve telefonens størrelse. Note 9 har skærm på 6,4 tommer, så måske 6,6 tommer er noget, vi kan sætte næsen op efter.
Se også: Priser på Samsung Galaxy Note
5G-variant ventes at komme af Note 10
Udover rygter om telefonens specifikationer, har SamMobile også andre ting at fortælle. Tilsyneladende har telefonen modelnummeret SM-N975F, hvilket er lidt usædvanligt for en Note-model. De plejer nemlig at have modelnumre, der slutter på 0 og ikke på 5. SamMobile gætter på, at det kan betyde, at Note 10 får 5G, eller at der i hvert fald kommer en variant med 5G.
Dette er dog langt fra sikkert, især fordi 5G-nettet ikke vil være fuldt udviklet til efteråret.
Dette bliver helt sikkert ikke det sidste, vi får at høre om Galaxy Note 10, selvom der endnu ikke har været så mange rygter om modellen, som vi plejer at se på dette tidspunkt af året. De rygter, der har været, har desuden ikke fortalt os særlig meget.
Se også: Test af Samsung Galaxy Note 9
Kodenavn Da Vinci
Indtil videre har Note 10 kodenavnet Da Vinci, hvilket passer godt sammen med Note-seriens tætte bånd til stylus-pennene. En maler til en pen, det er jo passende.
Se også: Rygter om Samsung Galaxy Note 10