Fold bliver mindre synlig på Galaxy Fold5 og Galaxy Flip5
Efter lanceringen af Galaxy S23-serien er overstået, kan vi nu gå videre til den næste lancering af flagskibe fra Samsung, nemlig Galaxy Fold5 og Galaxy Flip5.
Den pålidelige tipster IceUniverse har lidt nyt om telefonernes specifikationer.
Se også: De bedste foldbare telefoner
Flip5 får større skærm
Den store nyhed om Flip5 er, at den større udvendige skærm skal have en diagonal på 3,4 tommer.
Stemmer det, kommer den til at være større end Oppo N2 Flip’s skærm på 3,26 tommer, og den skal have et forhold på 1:1,038, altså næsten helt kvadratisk. Den indvendige skærm skal efter sigende have en smallere ramme og desuden det nye vanddråbe-hængsel, så folden ikke er så tydelig.
Se også: Test af foldables
Fold5 bliver smallere
Ser vi derimod på Galaxy Z Fold5, så bekræfter Ice Universe, at den får en udvendig skærm på 6,2 tommer præcis som forgængeren. Den bliver derimod 0,2 mm smallere end sidste års model, og den får også vanddråbe-hængslet, så folden bliver mindre synlig.
Fold5 bliver også tyndere end Galaxy Z Fold4. Fold5 lander på 13,x mm i modsætning til Fold 4’s 15,8 mm. Lidt lettere bliver den også med 254 gram.
Begge foldbare telefoner er udrustet med Snapdragon 8 Gen2 for Galaxy samt en IPX8-klassificering.
Se også: Nyheder om Samsung telefoner