Fortæl Microsoft AI hvad den skal tegne – så gør den det
Mange af os har nok installeret Googles Arts and Culture app, om ikke andet så for at se, hvilken kendt person, appens AI synes, man ligner mest. Nu går Microsofts AI-teknologi lidt i samme retning. For Microsoft handler det dog ikke om at sammenligne dit billede med et andet. De har i stedet brugt tid på at lære deres AI at tegne billeder helt fra bunden. Det eneste, der skal til, er en liste med nøgleord.
Microsoft AI kan tegne fugl uden fra det du siger
Microsoft AI leder altså ikke en masse billeder igennem for at finde det bedste match til de kodeord, den har fået, nej billederne bliver skabt i computeren, helt fra bunden.
Beder du den tegne en fugl og giver forskellige nøgleord til den opgave, er der heller ikke sådan, at AI’en tænker ’nå det lyder som en blåmejse, jeg tegner sådan en’. Det kan sagtens blive en fugl, der på ingen måde eksisterer i den virkelige verden, men i stedet en fugl fra computerens fantasi.
Se også: Bedste tilbud på tilbehør til mobiltelefoner
Har det svært med ting der ikke passer sammen
Forsknings-teamet bag det hele har naturligvis prøvet alle mulige ting for at udfordre teknologien. Da de bad den om at tegne en rød dobbeltdækkerbus, der flyder på en sø, blev resultatet et sløret, dyppende billede af noget, der minder om både en båd med to etager og en dobbeltdækkerbus på en sø med bjerge omkring.
Udfordringen for teknologien bliver her, at den ved, hvordan en bus ser ud, og hvordan en sø ser ud, men den ved også, at en bus normalt ikke befinder sig på en sø. Den bliver altså forvirret over, at logikken ikke passer, og derfor kommer båden med ind, da den oftere er at finde på en sø.
Se også: Nyheder om kunstig intelligens
Bliver bedre med tiden
Det er dog stadig imponerende, hvad Microsofts AI-teknologi kan, og så snart forskerne finder en måde at digitalisere og sætte tal på den kreativitet, vi mennesker har, bliver den endnu bedre. Det er endnu ikke muligt for os at få fingre i det her og lege med det. Men du kan lege med et andet Microsoft-projekt, der var før dette og lagde grunden for det. Captionbot hedder det, og det gætter på indholdet i et billede, du uploader.
Se også: Nyheder om Microsoft