Forudbestilling af Samsung Galaxy S7 kan begynde på lanceringsdagen

Rygter fra pålidelig kilde siger, at man vil kunne bestille Galaxy S7 og Galaxy S7 Edge allerede på lanceringsdagen for de nye mobiltelefoner fra Samsung.

Forudbestilling af Samsung Galaxy S7 kan begynde på lanceringsdagen

Det er ikke altid til at finde ud af Samsungs strategi, når det kommer til release af deres nye produkter. Fra Apple side har det været kutyme med en helt fast strategi, og de fleste vil nok synes godt om det, hvis Samsung lige på det punkt ville abe lidt efter.

Mens det hos Apple har været tradition, at forudbestillingen af deres produkter er begyndt umiddelbart efter annonceringen af produktet, efterfulgt af en hurtig lancering, har det altid set anderledes ud hos Samsung. Der kan det tage uger, ja måneder, fra annonceringen af et nyt produkt, til det er at finde i butikkerne. Endnu værre har det endda set ud for LG og HTC.

Se også: Sammenlign priser på Samsung Galaxy S mobiler

Galaxy S7 klar til bestillig på lanceringsdagen

Men der kan være forandring på vej, i hvert fald hvis vi skal tro nye rygter fra en relativt pålidelig hollandsk kilde. Forudbestillinger af Samsung Galaxy S7 og S7 Edge skulle ifølge den hollandske blog begynde d. 21. februar, altså på selve dagen som Galaxy S7 og S7 Edge bliver lanceret. Dette skulle komme fra ”flere kilder”, skriver bloggen.

Hvis Samsung vælger at sætte gang i forudbestillingerne samtidig, vil det være nye boller på suppen for producenten og selvom Galaxy S7-telefonerne først vil blive sendt ud fra 11. marts, er også det usædvanligt hurtigt for Samsung.

Se også: Test af Samsung Galaxy S6 Edge

 

Rygte: Gratis Galaxy Gear VR headset følger med

Men de gode nyheder stopper ikke her. Samsung er i deres gavmilde humør, lader det til, for et rygter hævder at alle, der bestille en af Galaxy 7-telefonerne mellem 21. februar og 11. marts får et Gear VR headset med i købet. De har en værdi på 100 dollar.

Hvad vi derimod ikke ved noget om, er prisen på Galaxy S7. Gisningerne ligger på omkring 650 dollar for S7, og 100 dollar mere for den kurvede model.

Det spændende bliver nu, om Samsung kan følge med efterspørgslen, når de ruller S7-telefonerne ud i Europa og Nordamerika på samme tid.

Se også: Nyheder om Galaxy S7

Kilde