Galaxy Note 10 siges at få hurtigste opladning
Der kommer flere og flere rygter om Galaxy Note 10, og der er ved at tegne sig et billede af en telefon, der er mere end en Galaxy S10 med en stylus. Dels får den et helt nyt design, i hvert fald hvis vi skal tro rygterne, hvilket jo altid er spændende. Der er også allerede dukket animerede billeder op af, hvordan den kan komme til at se ud, baseret på rygterne naturligvis.
Samsung Galaxy Note 10 får hurtigste opladning
Men det handler ikke kun om udseende, hvis vi skal tro et af de seneste rygter om telefonen. Ifølge det rygte, der kommer fra den kendte lækker Ice Universe, kommer Note 10 til at slå alle andre Samsung-telefoner på et bestemt område, og det er opladning. I dag har Galaxy S10 4G-modellerne 15w lynopladning både med og uden kabel, mens 5G-versionen af telefonen kan lades op med 25W. Allerede det er et ordentligt hak opad, men 5G-telefonen er både voldsomt dyr og fås ikke på alle markeder. Desuden er der flere af Samsungs konkurrenter, der giver hurtigere opladning af sine flagskibe. Lidt frustrerende specificerer Ice Universe ikke, men skrive bare, at Note 10 får en stor opgradering, når det gælder opladningshastighed. Med tanke på, at de fleste S10-modeller som nævnt har 15W-opladning, kan det være 25W, der bliver tale om i Note 10, og det er bedre end det, Samsung tidligere har budt på. Det er dog ikke til at sige, om de skruer endnu mere op for hastigheden, men noget kunne tyde på det. Se også: Priser på Samsung Galaxy Note 9
100W-opladning kan være på vej
Tidligere på ugen annoncerede Samsung nemlig, at deres nye chips understøtter USB-C lynopladning og de hastigheder, man kan opnå med den teknik, hvilket er op til 100W. Nu får Note 10 måske ikke 100W-opladning sådan lige som det første, men det betyder i hvert fald, at Samsung er ved at gøre klar til at skrue hastighederne op, når det gælder opladning. USB-C-opladerne kan bruges til alle enheder, der understøtter teknikken – telefonen, laptoppen eller hvad det nu måtte være. Det endelige svar får vi, når Samsung præsenterer Galaxy Note 10 i august. Vi glæder os. Se også: Nyheder om Samsung Galaxy Note 10