Galaxy Note 10 spås bedre salg end Note 9 – men dårligere end Note 8

Samsung Galaxy Note 10-serien har to fremragende telefoner, der alligevel ikke spås at blive vilde storsællerter.

Galaxy Note 10 spås bedre salg end Note 9 – men dårligere end Note 8

Nu er den her endelig – Samsungs Galaxy Note 10. Det er naturligvis umuligt at vide noget om reelle salgstal endnu, men analysefirmaerne har alligevel set på, hvordan det kan komme til at gå for Samsungs nye flagskib og iPhone-konkurrent.

 

Note 10 vil sælge dårligere end Note 8

Counterpoint Research har præsenteret sine forventninger til Note 10. Tilsyneladende mener de ikke, at den succes, Galaxy S10 har opnået, vil smitte af på Note 10. De forventer et salg af Note 10 enheder på 9,7 millioner, hvilket kun er 100.000 enheder mere end det antal, sidste års model, Note 9, præsterede.

I 2017 solgte Samsung 10 millioner af Note 8. Det hører dog med til det hele, at det var en tid, hvor smartphone-markedet skal stadig var i stigning og ikke faldende, som det er tilfældet nu. Samtidig skyldes Galaxy S10s flotte salgstal formentlig, at den er en reel opgradering i forhold til sine forgængere, hvilket nok har lokket mange kunder til.

Se også: Specifikationer på Samsung Galaxy Note 10

 

Gode nok til at friste folk?

Spørgsmålet er, om Note 10 kan imponere på lignende vis. Ifølge rygter kan Note 10s kamera ikke hamle op med Huaweis Mate 30 Pro, når det kommer til optikken. Note 10s triplekamera kommer uden ToF sensor – det er dog med i den tusind kroner dyrere 10+ variant og det er kun S10+, der har plads til MicroSD-kort.

Derimod er S Pen stylussen forbedret, men om det lige frem er noget, der får folk til at styrte ned i butikken virker ikke oplagt. Desuden vil visse markeder få en 5G-variant af Note 10. Grundlæggende virker Note 10+ og sådan set også Note 10 til at være glimrende telefoner – 10+ vil formentlig blive kåret til årets bedste mobil flere steder – men de er dyre, særligt Note 10+ – og så meget bedre end alt muligt andet på markedet i dag er de ikke.

Se også: Pris på Samsung Galaxy Note 10

 

Måske 5G varianten kan løfte salget

Det er uklart, om de estimerede salgstal fra Counterpoint Research også inkluderer 5G-modellen. Er de ikke regnet med, kan det samlede estimerede antal solgt telefoner alligevel komme op på 10 millioner eksemplarer. Den koster dog ret meget, nemlig fra 1.300 dollars.

Samsung kan også blive hjulpet på vej af, at Apple ikke har nogen 5G-modeller med blandt årets nye iPhones, samt af at Huaweis fremtid stadig er noget usikker. Det kan betyde, at de, der gerne vil have en 5G-telefon allerede nu, lokkes til Samsung. Det kan dog også være, at kunderne springer Note 10 over og i stedet venter på Galaxy Fold, der endelig skal komme på markedet i næste måned.

Uanset hvilket af disse scenarioer, der bliver virkelighed, ser det ikke helt skidt ud for Samsung – 10 millioner solgte eksemplarer af en mobil som Note 10 vil i det store billede slet ikke være dårligt. Nu må vi bare vente og se, hvordan det hele falder ud for sydkoreanerne.

Se også: Nyheder om Samsung