Galaxy Note 20-rygter lover nødvendige forbedringer
Uden at fornærme nogen kan man nok sige, at Samsung Galaxy S20 ikke helt blev den succes, Samsung havde ønsket sig. Modtagelsen har ikke været katastrofal, men noget lunken. Årsagen er en kombination af en global pandemi, tårnhøj pris og unødvendige funktioner.
Rygter siger, at Samsung har tænkt sig at tage et skridt tilbage på nogle områder, når det gælder næste flagskib Galaxy Note 20, mens de tager et skridt fremad på andre områder. Ser man på de nyeste rygter, kan den taktik meget vel være lige det, Samsung har brug for.
Se også: Test af Samsung Galaxy Note 10
Galaxy Note 20 får interessante forbedringer
Der er stadig nogle måneder, at Note 20 forventes på markedet. Ifølge DSCCs Ross Young er der grund til at glæde sig. Young har fået sig et godt rygte i branchen. Ved en Q&A-session for nylig fortalte han om nogle af de forbedringer, Samsung har i støbeskeen til Galaxy Note 20. Hans oplysninger lød mere interessante end et skuffende 100X Space Zoom-kamera.
Galaxy Note 20 skal efter sigende få en ny 3D Sonic Max-teknologi fra Qualcomm, der gør sensorområdet på skærmen 17 gange større end nu. Det gør det lettere at placere fingeren et sted, hvor sensoren opfanger det, men det gør ikke noget yderligere for sikkerhed eller præcision.
Derudover kunne Young fortælle, at storebror i serien, Galaxy Note 20+, får et LTPO backplane på skærmen. Det giver ikke blot mere variable refresh rates, men sparer også mere på strømmen, end vi kender det fra Galaxy S20.
Se også: Priser på Samung Galaxy Note 10
Begge udgaver får 16 GB RAM
De to Note 20-modeller adskiller sig fra hinanden i størrelse, skærm og batteri. De kommer dog til at være ens på andre punkter som de 16 GB RAM.
Mange vil måske mene, at det ikke er nødvendigt for de fleste brugere med så mange RAM. Det giver dog Samsung mulighed for at udvide DeX-platformens muligheder, hvis DeX altså stadig findes.
Se også: Nyheder om Samsung Galaxy Note 20