Lækket pressebillede af Galaxy Note 5
Samsung afholder pressekonference den 13. august, hvor det forventes, at den nye Galaxy Note 5 og Galaxy S6 Edge Plus bliver lanceret.
Der er endnu ikke kommet officielle informationer om de to modeller, men med flere forskellige kilder og rygter, der beskriver hardwaren, har vi efterhånden en idé om, hvad vi har i vente.
Nu afslører Twitter-kontoen @EVLeaks pressebilleder af Galaxy Note 5 samt publiceret informationer om hardwaren. Stemmer de rygter, så kommer Galaxy Note 5 med en skærm på 5,7 tommer med 2.560 x 1.440 pixel lige som Galaxy S6 Edge Plus.
Se også: Sammenlign billige priser på Galaxy Note
Galaxy Note 5 får 4 GB RAM
Galaxy Note 5 skulle også komme med 4 GB RAM og 32 GB indbygget hukommelse uden plads til hukommelseskort. I sidste uge gik der rygter om, at den vil understøtte hukommelseskort op til 128 GB, så nu må vi se, hvad der holder vand.
Hovedkameraet vil være på 16 megapixel og frontkameraet på 5 megapixel.
Telefonen drives ellers af en 8 kernet Exynos 7420 SoC-processor, oplyser @EVleaks, andre rygter sig dog, at der er tale om en Exynos 7422-SoC-proocessor.
Galaxy Note 5 vil køre med Android 5.1.1 Lollipop.
Samsung afholder som sagt presseevent den 13. august og vi dækker naturligvis eventet, hvor de formentlig løfter sløret for Galaxy Note 5 og Galaxy S6 Edge Plus.
Se også: Billige mobilabonnementer med 4G