Galaxy Note 8 kan få selskab af Bluetooth-høretelefoner med Bixby

Samsung Galaxy Note 8 kan få følgeskab af bluetooth høretelefoner med Bixby til stemmestyring.

Galaxy Note 8 kan få selskab af Bluetooth-høretelefoner med Bixby

Det er ingen hemmelighed, at Samsung vil afsløre deres Galaxy Note 8 ved et event den 23. august, og vi ved meget om telefonen allerede, dog ikke alt. Der er stadig spekulationer om Note 8s dual kamera, forbedringerne af dens stylus og nu er der måske mere, der bliver afsløret den dag.

 

Se også: Anmeldelse af Samsung Galaxy Note

 

Samsung høretelefoner med Bixby

Det rygtes nemlig, at Samsung også vil lancere et par høretelefoner i stil med Apples AirPods eller Samsungs egne Icon X, og at de også har Samsungs nye digitale assistent Bixby.

Sydkoreanske ETNews fortæller, at høretelefonerne vil have støjreducering og helt nye måder at kommunikere med Bixby på. Der er ikke lækket nogen billeder af høretelefonerne ud, selvom deres eksistens er blevet bekræftet af en Samsung-chef. Han fortalte dog samtidig, at de stadig er under udvikling, og måske ikke når at være klar til Note 8-lanceringen.

Vi hørte forleden, at planerne om en højtaler med Bixby var blevet droppet. Nu skal Samsung så bestemme sig for, om de vil inkludere de nye høretelefoner i en pakke med Note 8, eller om de skal sælges separat. Apple valgte den sidstnævnte løsning for deres AirPods. De vil helt sikkert også blive solgt separate, uanset hvad Samsung bestemmer om en pakkeløsning. Galaxy S8-ejere skal jo også kunne bruge dem.

Se også: Priser på Samsung Galaxy mobiler

 

Bixby har brug for stor opdatering

Bixby har dog desværre fået en lidt blandet modtagelse, hvor hovedkritikpunktet er, at den ikke er særligt brugbar og ikke kan måle sig med sine søstre som Amazons Alexa og Apples Siri. Så for at brugerne skal kunne se pointen med disse høretelefoner, skal Samsung nok komme med en gedigen opdatering af Bixby.

Se også: Nyheder om Samsung Note 8