Samsung Galaxy S10 5G kan få 3D-følsomt kamera

Samsung Galaxy S10 5G skulle få time of flight-sensor ved kameraerne på begge sider - det er en 3D-teknik, der giver mulighed for heftige AR-oplevelser.

Samsung Galaxy S10 5G kan få 3D-følsomt kamera

Vi har fra flere sider hørt, at Samsung kommer med tre varianter af den næste model i S-serien, Galaxy S10. Der er dog den seneste tid også blevet talt om en fjerde model, nemlig en der understøtter 5G.

 

Galaxy S10 5G med OLED-skærm

Om den model har vi blandt andet hørt, at den skulle få en skærm på hele 6,7 tommer. Det nyeste rygte om telefonen er dukket op på Twitter, hvor en bruger påstår, at skærmen ikke blot bliver på 6,7 tommer, men også af OLED-variant. Det vil samtidig gøre 5G-modellen til den største af de fire S10-søskende. De andre tre har nemlig skærme på henholdsvis 5,8 tommer, 6,1 tommer og 6,4 tommer.

Derudover siges det, at 5G-modellen kun kommer ud på det amerikanske og det sydkoreanske marked. Umiddelbart giver det god mening, for det er netop de to lande, der ser ud til først at få 5G-netværk, der fungerer.

Se også: Test af Samsung Galaxy S

 

Galaxy S10 med 3D-teknik

Af andre nyheder om S10 5G er, at den skulle få en time of flight-sensor ved begge kameraer, altså både på for- og bagsiden.

Det er en 3D-teknik, der giver mulighed for heftige AR-oplevelser, samt mulighed for bedre ansigtsgenkendelse med selfiekameraet.

Se også: Priser på de bedste Samsung mobiler

 

Pris og lancering

Næste spørgsmål, der melder sig, handler om prisen på en sådan telefon. Vi ved det ikke, men helt billig bliver den nok ikke – der har været rygter om priser omkring 15-16.000 kroner. I USA har både Verizon og AT&T bekræftet, at de kommer til at sælge telefonen, når den kommer på markedet i begyndelsen af 2019.

Det skal blive spændende at se, hvad det er for en 5G-telefon fra Samsung, kunderne kommer til at få, og om bare nogle af alle disse rygter kommer til at stemme.

Se også: Rygter om Samsung Galaxy S10