Galaxy S20 Ultra har verdens bedste mobilskærm

DisplayMate har kåret Samsung Galaxy S20 Ultra til at have den bedste skærm på en mobil til dato takket være bl.a. lysstyrken og 120 Hz skærmopdatering.

Galaxy S20 Ultra har verdens bedste mobilskærm

Det er lige så sikkert som amen i kirken – når Samsung kommer med en ny topmodel fra S-serien eller Note-serien, så kårer DisplayMate den til at have verdens bedste mobilskærm. Præcis som det er tilfældet med S20 Ultra.

 

Derfor har Samsung Galaxy S20 Ultra verdens bedste mobilskærm

Alt andet ville da også være overraskede, når man ser på specifikationerne for skærmen på S20 Ultra med 6,9 tommer Super AMOLED skærm med HDR10+ og 2K-opløsning. DisplayMate går dog spadestikket dybere med deres udstyr end blot at kigge på specifikationer og kan hive nogle interessante tal frem med deres værktøjer.

S20 Ultra kan for eksempel præstere lysstyrke på 1.342 nits, 12 procent forbedring sammenlignet med S10+. Den sætter også rekord med 828 nits lysstyrke på fuld skærm og den vil derfor være endnu bedre at bruge udendørs i direkte sollys.

DisplayMate kan også konstatere, at den leverer så tæt på korrekt farvegengivelse som man kan komme, men det niveau leverede S10+ også på.

Se også: Find bedste pris på Samsung Galaxy S20 Ultra

 

120 Hz skærmopdatering + bedste funktion til at reducere blåt lys

Udover at tilbyde skærmopdatering med 60 Hz tilbyder telefonen også 120 Hz refresh rate, der forbedrer billedkvaliteten, når man scroller, ser video og gamer. Det kan også reducere graden af skærmflimren, som nogle brugere oplever på mobiltelefoner, slår DisplayMate fast.

DisplayMate kommer også omkring mængden af blåt lys, der udsendes fra skærmen. Blåt lys menes at være skidt for vores nattesøvn og selvom de fleste telefoner i dag har en funktion til at reducere mængden af blåt lys, så fungerer det bedst på Galaxy S20 Ultra, lyder det.

S20 Ultra har nemlig lyssensor på både fronten og bagsiden til at måle, hvor meget lys der falder ind på skærmen. De fleste andre telefoner har kun en lyssensor på fronten til at måle lysindfaldet og det vurderer de ikke er nok til at levere en korrekt måling og dermed korrekt justering af lyset på skærmen – men det kan S20 Ultra altså.

Se også: Nyheder om Samsung Galaxy S20 Ultra