Samsung tester flere prototyper af Samsung Galaxy S6
Galaxy S6 rygte: Samsung formåede at tiltrække ret meget opmærksomhed, da de lancerede Galaxy Note Edge tidligere i år – den har en skærm, der følger med om på den ene langside med ikoner og notifikationer.
Nu skulle Samsung så være i gang med at teste forskellige udgaver af den kommende Galaxy S6: En hvor skærmen følger med om på den ene side, en hvor skærmen følger med om på begge sider og så en almindelig udgave.
Se også: Bedste pris på Samsung mobiler.
Samsung har mange prototyper
Det skriver Reddit, der har informationerne fra en kilde hos Samsung. Kilden påpeger dog, at Samsung altid har gang i mange forskellige prototyper og at de prøver mange forskellige ting af hele tiden. Uden at sige det direkte, så indikerer kilden altså, at det langt fra er sikkert, at vi får en Galaxy S6 med samme skærm som på Galaxy Note Edge.
Kilden afslører også, at Galaxy S6 bliver annonceret i første eller andet kvartal i år.
Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer.
Premium design
Tidligere rygter om Galaxy S6 har gået på, at Samsung nærmest vil starte forfra i hvert fald designmæssigt for at lave en mobil med premium-design for at kunne skille sig ud fra konkurrenter som Xiaomi. Xiaomi har overhalet Samsung som største producent i blandt andet Kina og Samsung må også finde en måde at holde fodfæstet på et vigtigt marked som det amerikanske, hvor Apple dominerer.