Galaxy S8 Mini kan være på vej – med stor skærm…

Det er et stykke tid siden, at vi har set en mini version fra Galaxy serien. I Følge Phone Radar, så kan der være en mindre version på vej, der alligevel har rigtig stor skærm.

Galaxy S8 Mini kan være på vej – med stor skærm…

Det var ellers næsten en tradition, at Samsung kom ud med en mini version i Galaxy S-serien, men det stoppede med Galaxy S5. Nu er der altså skudt et nyt rygte i gang af Phone Radar, der rapporterer om en Galaxy S8 Mini.

I kølvandet på succesen fra iPhone SE giver det rigtig god mening, at Samsung også tilbyder noget i en mindre størrelse, men stadig med top specifikationer.

Se også: Anmeldelse af iPhone SE

Galaxy S8 mini med samme specs som S8

Phone Radar skriver, at Galaxy S8 Mini, vil komme med mange af de samme specifikationer som de to store versioner, bare samlet i en mere kompakt udgave.

Processoren formodes at være den samme, altså en Snapdragon 835 eller Exynos 8895, og de 4GB RAM samt kameraet, menes også at være med hos S8 Mini.

Se også: Bedste lille mobil

Mindre, men stadig stor skærm

Der, hvor forskellene kommer til at være, er naturligvis i størrelsen. Skærmen bliver reduceret til en 5,3 tommer skærm, og selvom der ikke er skrevet noget om det, så gætter vi på, at opløsningen vil være i fuld HD.

En skærm på 5,3 tommer lyder jo ikke som en decideret lille størrelse, men efter at have set og rørt Galaxy S8, så har Samsung formået at få udnyttet pladsen rigtig godt, så det kan sagtens give en betydelig mindre telefon. Det kunne ellers være frisk af Samsung, hvis de lancerer S8 Mini med 4 tommer der samtidig udnytter fronten til skærm på samme måde som på S8.

Se også: Billig Galaxy S8

Uden vandafvisende design og irisscanner?

Noget, der måske kan være med til at reducere omkostningerne, og dermed prisen, kunne være at fjerne IP68 certificeringen samt iris scanneren. Det vil formegentlig heller ikke være lige så besværligt at nå op til fingeraftrykscanneren, på en mindre telefon.

Se også: Sammenlign pris på Galaxy S8

Pris for Galaxy S8 Mini

Priserne på Galaxy S8 og S8+ er på henholdsvis 6.199 kroner og 6.999 kroner, så vi mener, at man skal ned på en pris omkring 4.000 kroner, før det giver mening med en mindre model, hvis det er Samsungs ønske at konkurrere med Apple om det segment, der vil have små mobiler.

iPhone SE har til sammenligning pris fra cirka 3.600 kroner.

Se også: Nyheder om Samsung