Magtdemonstration: Kinesisk opkomling sat på plads af Galaxy S8
En af Samsungs helt store konkurrenter i Asien og særligt Kina er Xiaomi og de annoncerede for et par uger siden deres Mi 6, men nu tyder noget på, at storebror Mi 6 Plus er blevet udsat, og det alt sammen på grund af Galaxy S8. Det mener i hvert fald den kinesiske analytiker, Pan Jiutang, der mener, at det er den store efterspørgsel på Galaxy S8, der har sat en kæp i hjulet for Xiaomi.
Se også: Bedste pris på Samsung Galaxy S8
Galaxy S8 tager alle Snapdragon 835 processorer
Galaxy S8 er nemlig blevet forudbestilt i langt højere antal end forventet, sådan at Samsung har brug for flere Snapdragon 835-chips fra Qualcomm, end man først havde regnet med.
Denne chip er temmelig populær, og der er simpelthen ikke nok til alle på nuværende tidspunkt. Også LG måtte sadle om, da de gerne ville have Snapdragon 835 chips i deres G6. Det var heller ikke muligt for dem at få de chips, de havde brug for, så de valgte t sætte en Snapdragon 821 chip i G6 i stedet. HTC endte også med en Snapdragon 821 i deres U Ultra.
Den allerede annoncerede Xiaomi Mi 6 har Snapdragon 835, og det vil kineserne også gerne have, at deres større variant af modellen, Mi 6 Plus, skal have. Insisterer de på det, kan de komme til at vente lidt, inden det er deres tur til at få leveret Snapdragon 835 chips, og må dermed udskyde annonceringen af telefonen.
Se også: Anmeldelse af Samsung S8
Magtdemonstration af Samsung
Uanset hvad, så er det måske ikke så interessant for danske forbrugere, om der kommer en ny mobil fra Xiaomi eller ej, men sagen vidner om, at Samsung altså er en meget tung og magtfuld spiller på mobilmarkedet, der kan suge markedet for vigtige mobildele, selvom de faktisk er under pres fra opkomlinge som kinesiske Xiaomi.
Se også: Nyheder om Samsung
Opfølgning på artiklen
Historien var ikke død. Steen Jørgensen har bragt sagen videre. Allerede d. 28/2/2017 fulgte vi op med en artikel der belyste emnet Nokia satser på VR-kameraer, 5G teknologi og smartphone for at opnå vækst – Læs her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om emnet..