De første klager over skærmen på Galaxy S8 tikker ind

De første ejere af Samsung Galaxy S8 beklager sig over et rødligt skær på skærmen. Problemet kan dog fixes ret enkelt.

De første klager over skærmen på Galaxy S8 tikker ind

Efter al balladen med Galaxy Note 7 er Samsung formentlig rigtig på mærkerne, bare der er det mindste tegn på problemer med deres nyeste flagskib, Galaxy S8. Nogle af dem, der har været hurtig ude og forudbestilt telefonen, har ikke oplevet problemer med eksploderende batterier, men der er kommet meldinger om, at skærmen på S8 har et rødligt skær over sig.

Se også: Sammenlign pris på Samsung Galaxy S8

Galaxy S8 Red Screen

Det skulle være S8-ejere i Sydkorea, der melder om skærmproblemet og der bliver livligt diskuteret på det koreanske forum PPOMPPU, hvad problemet kan være. Det skriver ZDNet, der også skriver, at søgefrasen “Galaxy S8 Red Screen” har været udbredt i Sydkorea de seneste dage.

En skærm med rødligt skær er naturligvis ikke så slemt som hvis telefonen brød ud i brand, men når man betaler over 6.000 kroner for en mobil, hvor skærmen er et af de absolutte hovednumre, så forventer man, at den er 100 procent i orden. Samtidig har Samsung ikke meget goodwill på fail-kontoen efter Note 7.

Se også: Anmeldelse af Galaxy S8

 

Sådan fixer du rød skærm på Galaxy S8

 

Samsung oplyser, at hvis man oplever problemer med dette rødlige skær på skærmen på Galaxy S8, så skulle man kunne fixe det selv ved at gå ind i indstillinger > Skærm > Skærmtilstand > Farvebalance. Her kan du justere, hvilke nuancer den hvide farve på skærmen skal have.

Se også: Nyheder om Samsung