Galaxy S8-salget styrtdykker – kan fremskynde lancering af Note 8
Vi har hørt rygter, fra en af de kilder, der plejer at vide, hvad han taler om, nemlig Evan Blass, der handler om en release af Galaxy Note 8 midt i september, men vi har også hørt fra pålidelig kilde, at lanceringen sker til august.
Nu kommer der dog rygter om, at Samsung vil sende telefonen ud på markedet lidt tidligere end de først havde tænkt sig, nemlig allerede i den første uge af september.
Se også: Sammenlign priser på Samsung mobiler
Galaxy S8 sælgere dårligere end forventet
En af årsagerne til dette skulle være, at Samsung Galaxy S8 ikke har solgt så godt den seneste tid. Totalt har Samsung kun solgt omkring 9,8 millioner enheder af de to S8-modeller. Forgængerne, Galaxy S7 og S7 Edge, solgte til sammenligning 12 millioner enheder året før i samme periode.
De dårligere salgstal har derfor fået selskabet til at tænke om og overveje en tidligere lancering af Note 8. Med til historien hører også, at Apple kommer med deres næste telefon, jubilæumsmodellen iPhone 8, i september. Den kommer til at være en hård konkurrent til Samsungs telefoner.
Netop de to selskaber er de to største aktører på mobilmarkedet og ærkerivaler. Denne konkurrence så vi et katastrofalt resultat af sidste år, da Samsung skyndte sig lidt for meget med at sende Galaxy Note 7 ud som konkurrent til iPhone 7 sidste år. Det endte med en totalt tilbagetrækning af modellen fra markedet efter, at flere enheder var eksploderet eller spontant brudt i brand.
Se også: Bedste pris på Samsung Galaxy S8
Samsung overvejer at droppe fingeraftryksscanneren i skærmen på Note 8
På det sidste har vi hørt rygter om, at Samsung har tænkt sig at droppe den fingeraftrykslæser, der skulle være indbygget i skærmen. Det kan også få stor betydning, da mange Android-fans har håbet på netop denne funktion i årets phablet fra Samsung.
Nu er alt dette jo blot rygter, så vi ved endnu ikke, hvad Samsung ender med at bestemme sig til. Samtidig har der også været rygter om, at Apple er nødt til at skubbe deres lancering af iPhone 8 længere ud i fremtiden. Så vi må helt enkelt væbne os lidt med tålmodighed.
Se også: Anmeldelse af Samsung S8