Galaxy Z Flip 5G – specifikationer og lækket video
Vi har en tid vidst, at Samsung var på vej med en 5G-variant af deres vertikale foldbare telefon, Galaxy Z Flip. Tidligere på måneden dukkede de første lækkede billeder op, og nu har vi tilmed fået en lækket video samt en række oplysninger om telefonen. Tilsammen betyder det, at vi ved mere eller mindre det hele om den.
Det betyder også, at den kan være klar til at blive afsløret ved Samsungs næste Unpacked-event 5. august.
Specifikationer og video af Galaxy Z Flip
Baseret på den lækkede video fra leakster Evan Blass, hvor vi ser telefonen fra mere eller mindre alle vinkler, er den stort set identisk med den originale LTE-version af telefonen, der kom på markedet 14. februar. Forskellene består selvfølgelig dels i understøttelsen af 5G. Der er dog også en ny Mystic Bronze-farve, samt at den er lidt længere og tykkere. Endelig har den også Qualcomms nyeste Snapdragon 865 Plus-chip.
Det fortæller XDA-Developers Max Weinbach. Det er et lille hak opad i forhold til den Snapdragon 855 Plus, der sidder i den originale version.
Se også: Guide til de bedste Samsung telefoner
Samme batterikapacitet – skidt nyt
Telefonen kan også have samme batteri som den almindelige version, fortæller Weinbach. Det fører jo til spørgsmålet om, hvor længe den så kan holde på en opladning.
Originalversionen har ikke nogen imponerende batteritid, og med 5G og en hurtigere processor vil batteriet blive drænet endnu hurtigere.
Det kinesiske telekommunikations certificeringscenter TENNA har tidligere også rapporteret, at telefonen formentlig får Snapdragon 865 Plus-chippen, og vi har hos Wireless Power Consortium set Samsung Glaaxy Z Flip 5G som havende trådløs opladning.
Se også: Find bedste pris på Samsung telefoner
5G skal lokke køberne til men er det nok?
5G er det, der skal lokke køberne til at investere i denne telefon, men der er stadig lang vej for 5G-telefonerne, før de er blevet det nye normale.
5G vil give os hurtigere downloads og skytjenester, alt efter typen af 5G-net. Der er også ulemper som højere pris og muligheden for overhovedet at finde et 5G-signal. Spørgsmålet er også, hvad man overhovedet kan bruge 5G til her i den indledende fase af den nye netværksteknik.
Se også: Nyheder om Samsung Galaxy Z Flip
— Evan Blass (@evleaks) July 10, 2020