Geekbench giver os håb om flere RAM i Galaxy S9+
Vi har måske været for godt vant i 2017, hvor mobilproducenterne nærmest er faldet over hinanden i kampen om at give os nye og revolutionerende funktioner i deres flagskibe. Derfor har de rygter og udmeldingerne, der hidtil er kommet om de første 2018 modeller, skuffet noget.
Det gælder både topmodellerne fra Samsung, Nokia og Sony for at nævne nogle. De lyder helt enkelt lidt kedelige.
Se også: Priser de bedste smartphones
Samsung Galaxy S9+ kan få 6 GB RAM
Men der kan faktisk være noget sjovt på vej fra Samsung, og det gælder S9+. I hvert fald hvis vi skal tro de seneste oplysninger fra Geekbench.
Det meste af det, vi får at vide fra Geekbench-oplysningerne, ”ved” vi godt nok allerede, for eksempel at det bliver Qualcomms Snapdragon 845 chip, der sidder i S9-modellerne. Men nyheden er, at det tilsyneladende bliver sammen med 6 GB RAM. Samsung har ellers længe holdt sig på 4 GB RAM. Først med Galaxy Note 8 tidligere på efteråret hoppede de videre op til 6 GB. Og nu ser det altså til, at den store af S9-modellerne følger trop.
Det hele kom ud på Twitter, hvor man også fik et link til at se scoren for den nye Snapdragon-chip.
Samsung Galaxy S9+ on Geekbench: Snapdragon 845, 6GB RAM, Android 8.0.0 Oreo. You can also check the score of the new 845 CPU.