Google: 11 større sikkerhedsfejl i Samsung Galaxy S6 Edge

Google har set nærmere på sikkerheden i Samsung Galaxy S6 Edge og har fundet 11 sikkerhedsfejl, hvor af de tre ikke skulle være fixet endnu.

Google: 11 større sikkerhedsfejl i Samsung Galaxy S6 Edge

I takt med at flere og flere har personfølsomme oplysninger på deres mobiltelefoner, så kommer der også mere og mere fokus på sikkerheden.

Android anklages ofte for at være et for usikkert styresystem, men det er noget Google arbejder på at gøre noget ved. Blandt andet ved at tjekke sikkerheden i de forskellige mobilproducenters mobiltelefoner.

Se også: De bedste tilbud på Galaxy S6 Edge

 

Google fandt 11 sikkerhedsfejl i Galaxy S6 Edge

Og Google afslører nu, at de har fundet 11 sikkerhedsproblemer med den populære Samsung Galaxy S6 Edge, hvor af de tre stadig ikke skulle være blevet fixet. Fejlen er opstået i kølvandet på Samsungs tilpasning af Android til mobiltelefonen.

Google oplyser, at de fleste af fejlene blev fixet via en opdatering over-the-air inden for 90 dage, men at Samsung stadig mangler at fixe tre fejl.

Disse fejl anser Google dog som værende ikke synderligt kritiske. Google udtrykker tilfredshed med at de fleste af sikkerhedsproblemerne i Galaxy S6 Edge blev rettet inden for relativt kort tid.

Samsung oplyser selv, at næste opdatering til Galaxy S6 Edge vil tage sig af de sidste fejl.

Se også: Aktuelle nyheder om Samsung