Google Now dræner batteri i Galaxy S6 – her er mulig løsning

Har du problemer med batteritiden på Galaxy S6 eller S6 Edge? Det kan være Googles skyld.

Google Now dræner batteri i Galaxy S6 – her er mulig løsning

Et tilbagevendende problem, der nævnes om Samsungs flagskib Galaxy S6 og S6 Edge er, at batteriet løber tør for hurtigt.

Ifølge Business Insider handler det ikke om en fejl i Exynos-chippen, der kører det hele, eller noget ekstra strømslugende i Samsungs Touchwiz, men om et Google-problem.

Ved at slå den digitale assistent Google Now fra fik de nemlig batteritiden til at gå fra det yderst varierende ”nogle timer op til en dag” til 36 timer på én opladning.

 

Se prisguide: Find den billigste Samsung Galaxy S6

Ikke et problem på andre mobiler

Da Google Now ikke er kendt som den største batterisluger i andre telefoner, er det muligt, at noget støder sammen og bruger ekstra strøm i netop Galaxy S6, men hvis du har problemet, kan du prøve at slå tjenesten fra og se, om det hjælper.