Han skal redde Sasmungs mobilafdeling

Samsung har valgt at satse på en ny topchef for mobilafdelingen i den vedvarende og hårde kamp mod billige kinesiske mobilproducenter og så naturligvis Apple.

Han skal redde Sasmungs mobilafdeling

Reuters rapporterer, at den administrerende direktør for Samsung Electronics og Mobile Division, JK Shin, fratræder fra det direkte arbejde med smartphones.

Stillingen som chef bliver overtaget af Dongijn Koh, der vil stå for den daglige drift, mens JK Shin stadig vil varetage rollen som teknisk chef for hele mobilafdelingen og samtidig have sit fokus på nye forretningsområder og den langsigtede strategi.

Se også: De bedste tilbud på Samsung Galaxy S6

Ny direktør afgørende rolle for Galaxy S6

Koh har som direktør for Samsungs mobile R&D efter sigende haft en afgørende rolle i forbindelse med udviklingen af for eksempel Galaxy Note 5 og Galaxy S6. Begge telefoner markerede en ny retning for Samsung mod et mere forfinet design, og blev godt modtaget af kritikerne.

Samsung Galaxy S6 havde dog kun en marginal indflydelse på Samsungs omsætning, og Samsung valgte siden at sætte prisen ned på deres nye topmobiler.

Se også: Test af Samsung Galaxy S6 Edge

 

Samsung presses fra alle sider

Trods en lille stigning i omsætningen i sidste kvartal har Samsungs omsætning været dalende de seneste mange kvartaler. Samsungs opgave bliver altså at forsvare sig selv mod konkurrenterne, der trænger sig på, og det bliver Kohs ansvar fremover.

Både billigere alternativer fra producenter som Xiaomi samt Apples stigende dominans i de dyrere segmenter af smartphone-markedet, og det især efter lanceringen af de sidste iPhones, øger konkurrencen på markedet og bliver ved med at lægge pres på Samsung.

Se også: Nyheder og rygter om Samsung