For høj fejlprocent får russiske forhandlere til at droppe Samsung
Samsung var ikke til at skyde igennem for blot nogle få måneder, da de lancerede Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge til flotte anmeldelser over hele verden. Desværre har salget ikke artet sig helt som håbet for Samsung og forleden måtte de for 5. kvartal i træk rapportere om faldende overskud. Det har rystet Samsung i en grad, så de har meldt ud, at de sænker prisen på Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge med 100 dollars, eller cirka 680 kroner.
Nu oplever Samsung så nye udfordringer. Russiske mobiloperatører og forhandlere har ifølge Bloomberg valgt at droppe salget af Samsung-mobiler. Det sker, fordi fejlraten på Samsung-mobiler ganske enkelt er for høj samtidig med, at der er uenighed om, hvem der skal stå for reparationen inden for garantiperioden.
Se også: Galaxy S6 Edge priser
Mere end 11.000 salgssteder
Den kombination har altså fået russiske operatører og forhandlere til at droppet indkøbet af Samsung-mobiler for nu. Samsungs mobiltelefoner har ifølge Bloomberg en fejlrate på 7 procent, hvilket skulle være højere end hos andre mærker.
Salget af Samsung-mobiler i Rusland vurderes at være faldet med 25 procent alene i løbet af den sidste måned. Bloomberg skriver, at de involverede russiske operatører og forhandlere i alt har mere end 11.000 salgssteder til sammen i Rusland.
Se også: Billig mobilabonnement