Huawei snart lige så store som Apple – men der er langt op til Samsung
Huawei har som mål at blive verdens største smartphone-producent i 2021. I dag er selskabet verdens tredjestørste med Apple og Samsung foran sig. Der er stadig langt op til Samsung, der sad på 22,1 procent af det globale smartphone-salg i 2. kvartal 2017, dog med et lille fald i forhold til samme periode sidste år, hvor markedsandelen var 22,7 procent.
Se også: Priser på Huawei P10
Huawei indhenter snart Apple
Derimod er Apple inden for rækkevidde. Apple havde i 2. kvartal 2017 en markedsandel på 11,4 procent mod 11,8 procent sidste år, og Huawei er siden sidste år steget fra 9,4 til 10,7 procent, når man kigger på det samlede smartphone-salg i 2. kvartal.
Huaweis smartphone-salg steget således med 20 procent i løbet af et år og selskabet solgte 38,4 millioner smartphones, mens Apple solgte 41 millioner iPhones, mens Samsung solgte 79,5 millioner smartphones. Det viser tal fra Strategy Analytics.
Se også: Anmeldelse af Huawei P10
Huawei skal bryde igennem i USA for at blive størst
Årsagen til, at Huawei bider særligt Apple i haserne er, at selskabet har rigtig godt fat i markedet i Asien, Europa og Afrika, hvor modeller som P10 og Mate 9 Pro sælger rigtig godt. Dog halter det meget i USA, der stadig er verdens vigtigste smartphone-marked, så kan Huawei finde fodfæste her, er der stor sandsynlighed for, at de kan indhente og overgå Apple.
Vil Huawei nå målet som verdens største smartphone-producent i 2021 og altså også blive større end Samsung, skal de formentlig bryde igennem i USA også, hvor Samsung har godt fat.
Se også: Billige telefonabonnementer
Mate 10 vs iPhone 8 vs Galaxy Note 8
Huaweis næste topmobil er Mate 10, der ventes at blive præsenteret og lanceret i samme periode som iPhone 8 og Samsung Galaxy Note 8, så der er i den grad tale om giganternes kamp her til efteråret.
Se også: Nyheder om Huawei
Mere til sagen
Her følger vi op med den seneste udvikling i sagen. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. 2/8/2017 rettede vi nyt fokus på sagen med en artikel der omhandler iOS 10 kører på 87 procent af alle iOS-enheder – Tjek artiklen her. Tjek også seneste nyt om temaet ved at trykke her..