Hvor robust er Samsung Galaxy Z Fold 2? Se test
For dem, der er nysgerrige efter at vide, hvordan Samsung har udviklet sin teknologi for foldbare telefoner, er der spændende nyt. Manden bag JerryRigEverything, Zack Nelson, har nemlig udsat Galaxy Z Fold 2 for en test af telefonens udholdenhed.
Galaxy Z Fold 2 har robust hængsel
Her bliver det tydeligt, at hængslet er betydeligt mere pålideligt end på den originale Fold. Desværre kan det samme ikke siges om den indre skærm.
I modsætning til den første Fold, der hurtigt måtte give fortabt, har Z Fold 2 et robust hængsel, der fortsatte med at fungere ordentligt, selv når det var dækket med jord. Det takket være små hår, der holde hængslet rent. Man kommer måske ikke i en situation, hvor man dækker sin telefon med jord, men det kan være rart at vide, at man kan have den i lommen, uden at snavset der ødelægger den.
Hængslet er også stærkt. Det lykkedes ikke for Nelson at knække det, selvom han prøvede ihærdigt ved at bøje telefonen den forkerte vej.
Se også: Find billig Samsung Galaxy Z Fold 2
Stadig problemer med den indvendige skærm
Udholdenhedstesten var ikke lige så flink ved Galaxy Z Fold 2s indvendige skærm. Det er stadig let at komme til at ridse skærmen, der skal blot en fingernegl til. Det er en rigtig god idé at beholde beskyttelseslaget på, da det kan være den eneste måde at undgå en dyr reparation.
Det er stadig ingen garanti for, at der ikke sker noget med skærmen, så det gælder om at være forsigtig. Den udvendige skærm, der har Gorilla Glass Victus (Gorilla Glass 7) kan modstå ridser på samme niveau, som vi kender det fra de fleste moderne telefoner.
Se også: Test af Samsung Galaxy Z Fold 2
Fingeraftrykslæseren kan let blive upålidelig
Derudover var Nelson ikke begejstret for fingeraftrykslæseren, der er indbygget i on/off-knappen. Den var svær at have med at gøre fra starten af og den blev upålidelig efter at have fået nogle ridser. Den var ikke svær at ridse for den gode Hr. Nelson.
Konklusionen af testen er, at Samsung har forbedret sig på en del punkter med Galaxy Z Fold 2, men at der stadig er nogle problemer at fixe til kommende generationer.
Se også: Nyheder om Samsung